Duksen Danmark?

TI-DK medvirkede i dagens udgave af Følg Pengene på P1. Afsættet for debatten er det stigende antal sager i bagmandspolitiet om grov økonomisk krimnalitet i Danmark.
De deltagende debattører i programmet er statsadvokat for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, Morten Niels Jakobsen, og graverchef på Finans DK, Jesper Høberg. Herudover deltager journalist i ComputerWorld Steffen Villadsen og formand for Transparency International Danmark, Natascha Linn Felix.
Hør programmet, hvor der diskuteres emner om korruption og svindel i Danmark, såsom den aktuelle dom i sagen om mandatsvig i O.W. Bunker, ATEA-sagen om bestikkelse og hvidvasksagen i Danske Bank. Dette er bare et udpluk af nogle af de konkrete sager, som diskuteres i programmet. Panelet udtaler sig bl.a. om problematikkerne forbundet med de komplekse økonomiske sager og kriminaliteten bag. Formand for Transparency International Danmark, Natascha Felix, ytrer bl.a.: “Vi er på vej i den forkerte vej ift. hvor korrupt den offentlige sektor er i Danmark.” og “Det handler om, at det er værd at værne om principper mod korruption.” Hør hendes og de andre debattøres argumenter i programmet nedenfor, hvor der bliver talt om, hvordan det egentlig går med integriteten i Danmark, og hvorfor det er værd at være på vagt også i et af verdens mindst korrupte lande.
Hør udsendelsen i P1 her

Scroll to Top