07/14/14 – De nordiske lande har opnået en grad af integritet og tillid, som synes svær at opnå. Men en god begyndelse er at begynde med nul tolerance mod korruption. John Werner Grando – Århus
Artikel af Joao Grando til magasinet Exame.CEO (Brasilien oplag 200.000)
Oversætttelse af Knut Gotfredsen og Ulla Strøbech
Fernanda Pinto kom til Danmark for 11 år siden fra Brasilien. Hun tog sin kandidatgrad der, fik et godt job og blev gift med en dansker (og senere separeret). Hun siger hun ikke tænker på at flytte væk endnu, men der er stadig nogle ting hun ikke helt har vænnet sig til. Vi taler med hende en fredag i slutningen af februar, mens hun spiser frokost i sit kontor på Aarhus Universitet, hvor hun er lektor i brasilianske studier. Vejret kan være et problem, ”17 timers sol”, siger hun og tegner tallet med sin pegefinger, ”det var hvad vi havde i sidste måned”. Men det er ikke vejret hun specielt er interesseret i at tale om når det drejer sig om Århus, en by på 315 000 indbyggere, den næststørste i landet.
For 2 år siden kommer hun sent hjem efter en rejse og går lige i seng. Minutter senere, hørte hun nogen åbne hoveddøren. Hun stivnede og tænkte på de værste historier om vold som hun plejede at høre fra sin tante på hjemegnen i Cataguases, hendes hjemby i Minas Gerais. Tyven indså hurtigt, at der var mennesker i huset og køre straks væk for aldrig at blive set. Men da råber Fernanda allerede ind i telefonen, beder om hjælp hos politiet. Politiet kom hurtigt i bil og beroligede hende. “De sagde, at tyven kom, fordi han troede, at huset var tomt.” Tyven havde sandsynligvis ingen pistol. Dage senere lød politirapporten i den lokale avis således: ” Kvinde, 33, skræmmer tyv, der forsøgte at bryde ind i hendes hus”.
Som det ses, er Danmark og dets nabolande i Norden ikke fri for samtlige former for civilisationers ondskab, som mange forestiller sig. Problemer som vold og andre dårligdomme findes også her, men i mindre omfang, ligesom med solen.
Danmark lå i toppen i 2013 over de mindst korrupte lande
I løbet af de seneste år har de nordiske lande ligget i toppen af listen over de mindst korrupte i verden, ifølge undersøgelser offentliggjort årligt af Transparency International (TI). I 2013 lå Danmark i toppen af listen for tredje gang i fem år (nu sammen med Ny Zealand), efterfulgt af Finland, Sverige og Norge. Island, det mindste af de nordiske lande, var nr. 12 (Brasilien var nr. 72).
At skandinavernes stilling på ranglister har at gøre med det faktum, at de er velhavende og veluddannede er indlysende. Men hvordan forklare det faktum, at de overhalede rigere og mere magtfulde naboer, såsom Tyskland og UK? Hvad er det der er så specielt ved det iskolde vand i Norden?
Historikere og politologer peger på to forhold: historie og kultur. Det førende land i listen fra TI regerede i 500 år over alt det, der er i dag er kendt som Skandinavien og var fødestedet for dette fænomen. Kongerne af Danmark brugte kampen mod korruption for at bevare sin legitimitet over for et folk, som takket være den protestantiske reformation lærte at læse og skrive tidligt. Den første større ændring skete i slutningen af 1600-tallet, hvor strukturerne i riget blev rystet af tabet af Sverige. Kong Frederik den 3. indførte reglerne for ansættelse af tjenestemænd på grundlag af et system af meritokrati, for at slippe af med de adelsmænd, som truede hans suverænitet.
Den anden ændring kom i begyndelsen af 1800′erne. Danmark betalte prisen for at have støttet den besejrede Napoleon Bonaparte og denne gang måtte de opgive Norge. En økonomisk krise tog fat i riget, og tilfælde af korruption var mangedoblet. For at gøre tingene værre, truede liberale og demokratiske idéer kongens magt. Løsningen for kongen var at iværksætte en kampagne med nul-tolerance på korruption i forvaltningen med delegationer til at revidere kontorer inde og ny straffelov med skrappere straffe mod korruption. “Siden da er antallet af tilfælde af korruption aldrig steget,” siger Mette Frisk Jensen, postdoc ved Aarhus Universitet. “Den lokale integritet blev stærkere siden da, og dette forklarer i høj grad, hvorfor vi er som i dag.”
Hvis du har tillid til din forretningspartner, kan man reducere udgifterne til advokater
Lignende historier blev gentaget hos de skandinaviske naboer, og lige så vigtigt som de love og straffe var, hvordan det blev afspejlet i kulturen. Den danske samfundsforsker Gert Tinggaard Svendsen, opsummerer fænomenet i ét ord: Tillid. I sin forskning finder Svendsen en stærk sammenhæng mellem lav korruption i et land, og graden af tillid af sine borgere. Danmark er igen i spidsen i den rangordning af tillid foretaget af World Values Survey Institute, også her efterfulgt af de nordiske naboer. I sin bog Trust, der blev lanceret i 2011, anfører Svendsen flere eksempler på, hvordan dette manifesterer sig i praksis. En af dem er den vane at danskere lader børneklapvogne parkere på fortovet, mens de spiser frokost eller aftensmad. Formålet er, at babyer i vognen ” kan indånde ren luft”.
Men for Svendsen, er det største symbol på fordelene ved denne høje grad af tillid vejboder, kasser med grøntsager og frugter, som landmændene sætter ud til vejene for sælge deres produkter – uden tilstedeværelse af en salgsmedarbejder. Prisen er skrevet, og det er op til køberen at vælge produkt, lægge pengene i kassen og køre videre. Svært at tro? Ja, især i
Brasilien, der placeres sidst blandt de 86 lande i rækkefølgen af tillid. “Den tillid bliver en stor konkurrencefordel i forhold til andre lande,” siger Svendsen. “Hvis man kan stole på den person, man laver forretninger med, behøver man ikke at bruge så meget på advokater.”
På trods af de åbenlyse fordele ved lav korruption, er de nordiske lande en undtagelse. Af de 177 lande, som er analyseret i CPI fra TI, opfylder 54 lande halvdelen af kravene til integritet. Dvs. for to tredjedele af verden er korruption det fremherskende træk. Koordinator i Europa for TI i Europa, den italienske Valentina Rigamonti vurderer hvorfor det skandinaviske fænomen ikke gentages i resten af kontinentet.
“Love betyder intet, hvis de ikke implementeres,” siger hun. Hvad synes at have gjort en forskel for nordboerne var det en hurtig og effektiv angreb på problemet, eller som defineret af den svenske Bo Rothstein, leder af Institut for Kvalitet i Governance ved universitetet i Göteborg i Sverige, en handling i stil med Big Bang. Indtil 1800, sagde han, at regeringen i Sverige var kaotisk og korrupt. Ting begyndte at ændre sig, da den i en periode på 50 år vedtog snesevis af love til at bekæmpe korruption. “Det var helt klart en periode præget af Big Bang”.
Systemet er ikke let at kopiere og er ikke ufejlbarligt. OECD – de rige landes klub – vurderer, hvordan regeringerne overvåger korruption i de virksomheder, der eksporterer. Ifølge organisationen, opfører skandinaverne sig for det meste ligeså dårligt som andre europæere, når det kommer til korruption uden for grænserne for deres område. “Dette er ikke, hvad vi forventer af lande, der har nået meget i kontrol med korruption internt,” siger Patrick Moulette, leder af OECD korruptionsbekæmpelse.
I 2012 bemærkede OECD at Sverige på 10 år kun har anklaget ét selskab for korruption, selv om flere klager har fundet sted i perioden. Finland – det tredje mindst korrupte land i verden, frikendte i januar et statsligt selskab inden for våbenbranchen for at have betalt bestikkelse i Slovenien. “De skandinaviske samfund er nok, hvad den menneskelige civilisation har produceret bedst,” siger Alina Mungiu-Pippidi, direktør for Center for Forskning om Anti-korruption i Berlin, Tyskland. “Men når de investerer i Afrika syd for Sahara, føler de sig tvunget til at opføre sig efter de lokale standarder.”
Den største vanære for de nordiske lande foregik dog på Island, en østat med blot 320 000 indbyggere. Landet brød sammen efter krisen 2008, fordi de havde spekuleret på det internationale finansielle marked. I sådan en lille befolkning, hvor den for nordens folk så karakteristisk tillid simpelthen blev ødelagt, opstod et netværk af mennesker, der hjalp hinanden til stillinger og vendte det blinde øje til den eskalerende finansielle spekulation.
TI “kom til” at sætte landet på nr. 1 på listen over de mindst korrupte i 2006. Da den amerikanske boligboble brast og kredit tørrede op i verden, kollapsede Islands banker og nepotisme og favorisering kom for en dag. “Island havde alle de institutioner, som er del af en moderne stat,” siger Robert Wade, professor ved London School of Economics. “Men deres regering og dens forretningsmæssige elite vendte sig bort fra den nordiske model, og ønskede at blive det nye Dubai”.
Hvad er der så tilbage af den nordiske lære? Nyere teorier tyder på, at den omstændighed, at et samfund er korrupt eller ej dybest set afhænger af det indtryk en person har af ærligheden hos andre. Hvis naboen år efter år slipper udenom at betale trafikbøder, hvorfor skulle man så ikke selv gøre det samme? Hvis derimod naboen bliver fanget og straffet for forbrydelsen, er chancerne for andre forsøger en lignende ordning mindre.
“Det er ikke nok bare at kopiere lovene i de lande, hvor det er lykkedes at nedbringe korruption,” siger Philip Campante Rio, professor i offentlig politik på Harvard University i USA. “Det vigtigste er at lære, hvordan de var i stand til at sikre, at korruption ikke ville blive tolereret, og dermed begynde en cyklus af ærlighed.” Den amerikanske politolog Francis Fukuyama gav titlen Ankommer i Danmark til et af kapitlerne i sin seneste bog,Oprindelsen af politisk orden. Den berømte forfatter annoncerede “historiens afslutning” med den vestlige kapitalismes triumf over sovjetisk kommunisme i begyndelsen af 90′erne.
Fukuyama skriver, at Danmark i dag er et særligt “mytisk” sted: Stabilt, demokratisk, velstående og med ekstremt lave niveauer af korruption. “Alle vil gerne forstå, hvordan man kan omdanne Somalia, Haiti, Nigeria, Irak eller Afghanistan til Danmark” skriver Fukuyama. Et af problemerne, ifølge forfatteren, er, at indsatsen var så omfattende og tidskrævende en proces så danskerne selv ikke kan forklare, hvordan de kom derhen. “Vejen til det nordiske mønstersamfund er helt sikkert lang og besværlig. Men det synes at være anstrengelserne værd.”