Nyt i ATEA-sagen

Billedet er taget af Marco Verch under licens og er benyttet uændret.

NYT I “ATEA-SAGEN” I dag skærpede landsretten en række af de domme der blev afsagt i ”ATEA-sagen” sidste år vedrørenden bestikkelse og underslæb.
Landsrettens afgørelse understreger endnu en gang, at gaveregler er vigtige at overholde. Før denne sag kunne der måske herske tvivl om hvor store gaver måtte være, hvornår luksuriøse invitationer var berettigede og hvor grænserne for rimelig repræsentation gik. Ikke mindst om det overhovedet kunne kædes sammen med korruption. Det kan der ikke længere være tvivl om, faktisk har vi rettens ord for, at den praksis er ”samfundsskadelig korruption”. Det har været en vigtig sag for både det offentlige og private Danmark. Den har tydeliggjort de meget forskellige praksisser der hersker i henholdsvis det offentlige og det private, og hvilke udfordringer det giver når de to skal interagere. Mange offentlige instanser og organisationer har siden sat øget fokus på gaveregler. Ligeledes har man i det private også lært lektion: det er vigtigt at vide, hvad kunden faktisk må modtage. ATEA har meget fornuftigt indført den regel, at de ikke må give gaver der overstiger grænserne for, hvad modparten må modtage. Let og ligetil rettesnor.
Så hvad skal vi yderligere lære? To ting: 1. Vi forstår, at regler og praksis i det private og det offentlige er meget forskellige. Måske tiden er inde til også at kigge nærmere på privat-privat interaktioner. Hvorfor skulle det ikke være korruption, bare fordi det foregår i det private? Selvfølgelig er der væsentlige forskelle, men vi kunne med fordel tage diskussionen. 2. Trapper vaskes som bekendt oppefra og i tilfældet omkring de offentlige ansatte, starter trappen på Christiansborg. I det private kender vi princippet om at have den rette ”tone at the top”. Men vi har ikke klare nok regler for Folketingsmedlemmers modtagelse af gaver og invitationer. Når vi over de seneste år og måneder konfronteres med eksempler på gaver og invitationer til ministre og andre medlemmer af folketinget, må jurister og eksperter indrømme, at der er tale om en ”juridisk gråzone”. Folketinget har nemlig ikke lovgivet tydeligt omkring sig selv. Vi modtager gang på gang international kritik for den svaghed og vi mener det er en akilleshæl på ”verdens mindst korrupte land”. Måske vores nye regering skulle få ryddet op i det! Juraen er måske uklar, men det er moralen ikke, hvis I spørger os. Læs mere om dommen i sagen her.
Scroll to Top