TI-DK i podcast om vores kommunikative udfordringer.

Transparency International Danmark (TI-DK) er blevet inviteret til at deltage i kommunikativ rådgivning for åben mikrofon, i podcasten ”Det Politiske Kampagnestøberi.” Rådgivningen løb af stablen for første gang i uge 48, hvor formand samt næstformand for TI-DK, Natascha Linn Felix og Jesper Olsen, deltog. TI-DK arbejder her med spørgsmålet om ”hvordan vi bryder muren af tavshed”, en tavshed vi ofte møder når debatten handler om følsomme emner som offentlighedsloven, beskyttelse af whistleblowere og generelle systemfejl. TI-DK modtager denne rådgivning mod at vi indvilger i et indblik i de udfordringer en NGO kan have når det handler om at få noget på dagsordenen. Natascha Linn Felix beskriver prisen for deltagelsen med ordene ”ærlighed, åbenhed og også om de ting der kan gøre ondt”. Lyt med i podcasten og hør bl.a. om de udfordringer vi har, når vi prøver at kommunikerer offentligt om korruption.

Hør programmet her, og følg med i vores hverdag.

Scroll to Top