26-08-2015 I torsdags udkom Transparency Internationals rapport “Exporting Corruption: Assessing Enforcement of the OECD Convention on Combating Foreign Bribery”. Tyve eksportlande – heriblandt Danmark – overholder ikke deres folkeretlige forpligtelser
20 af de 41 de lande, som har tiltrådt OECD’s anti-bestikkelse konvention har undladt at undersøge eller retsforfølge udenlandske bestikkelse tilfælde i de sidste fire år. De overtræder derved deres forpligtelse til at bekæmpe grænseoverskridende bestikkelse.
Der er nogle få gode nyheder i rapporten, idet fire lande har forbedret deres håndhævelse, og kun ét land gled tilbage, siger anti-korruption-organisationen Transparency International i sin 11. årlige statusrapport om håndhævelse af konventionen.
Danmark er blandt de dårligt placerede 20 lande. I regeringsgrundlaget ”Sammen for Fremtiden” fra juni 2015 oplyses, at regeringen som en hovedprioritet vil stå for ”en stram og konsekvent kurs mod kriminalitet”. Bestikkelse af udenlandske embedsmænd er kriminalitet (som kan straffes efter straffeloven med op til 6 års fængsel). Lad os håbe, om regeringen lever op til sin prioriteringer.
Seksten år efter ikrafttrædelsen af konventionen, viser 2015 statusrapporten, at kun fire ud af 41 lande foretager aktiv håndhævelse (efterforskning og retsforfølgning) af virksomheder, der bestikker udenlandske embedsmænd. Det er f.eks. for at få kontrakter eller opnå licenser og koncessioner. Seks lande er klassificeret som havende moderat håndhævelse, mens en anden ni have begrænset håndhævelse. De resterende 20 lande gør lidt eller intet for at sikre deres virksomheder ikke spredes korruption rundt om i verden. To lande kunne ikke klassificeres.
Stor spredning i landenes indsats
“Ved at tiltræde OECD-konventionen mod bestikkelse, forpligter regeringer sig til at efterforske og retsforfølge grænseoverskridende korruption, men næsten halvdelen af underskrivende regeringer gør det reelt ikke ,” siger Transparency International formand José Ugaz. “OECD skal sikre reelle konsekvenser for så dårlige resultater. Overtrædelse af folkeretlige forpligtelser til at bekæmpe grænseoverskridende korruption kan ikke tolereres. ”
De 20 lande med ringe eller ingen håndhævelse udgør 20,4 procent af verdens eksport. Disse lande undlader at efterforske og retsforfølge grænseoverskridende bestikkelse på grund af manglende politisk vilje og utilstrækkelige ressourcer til håndhævelse. Der er 12 konvention lande, herunder nogle gamle demokratier, hvor effektiv politisk indflydelse hindrer arbejdet i det strafferetlige system.
De fire førende håndhævere (Tyskland, Schweiz, Storbritannien, USA) afsluttede 215 sager og begyndte 59 nye tilfælde 2011-2014. De øvrige 35 lande afsluttet 30 og begyndte 63. Tyve lande har ikke bragt nogen sigtelse for større grænseoverskridende korruption af selskaber i de sidste fire år.
Siden 2014 statusrapporten har Norge forbedret til “Moderat håndhævelse” fra “Begrænset håndhævelse”. Grækenland, Holland og Sydkorea har forbedret til “Begrænset håndhævelse” fra “Lille eller ingen håndhævelse”. Argentina er det eneste land som er rykket ned fra “Begrænset håndhævelse” til “Lille eller ingen håndhævelse”.
Seks af de lande i G20 er i kategorien “Lille eller ingen håndhævelse”, hvilket betyder at de ikke formår at opfylde målene i G20 s korruptionsbekæmpelse Handlingsplan 2015-2016.
Regeringerne er nødt til at reagere på selskabers ugennemsigtige ejerforhold.
En af grundene til at grænseoverskridende bestikkelse i internationale forretningsaftaler trives, er, at efterforskerne mangler ressourcer til at spore de komplekse hvidvaskningsteknikker, som i stigende grad anvendes til at skjule bestikkelsesbeløb, siger Transparency International.
I dag bliver bestikkelsesbeløb i stigende grad skjult bag sofistikerede selskabskonstruktioner, hvor den retmæssige ejer ikke kan identificeres, selv af myndighederne. I 70 % sagerne om udenlandsk bestikkelse var der involveret skuffeselskaber for at undgå afsløring, ifølge en undersøgelse fra Verdensbanken fra 2012.
Danmarks indsats stærkt kritisabel
Knut Gotfredsen, formand for den danske afdeling af Transparency International finder det stærkt kritisabelt, at Danmark på grund af en utilstrækkelig indsats fra regeringens og dermed politiets side havner i den dårligste gruppe.
Danmark har til dato ikke afsluttet sager med domfældelse eller forlig indenfor konventionens område, dvs. “Bestikkelse af embedsmænd/regeringsrepræsentanter i udlandet”.
Danmark har fortsat ikke sat konventionen i kraft for Grønland og Færøerne.
Der er fortsat ikke indført generel lovgivning, som beskytter whistleblowere i offentlige eller private stillinger.
Transparency International anbefaler især følgende vedr. Danmark:
- Effektuer en strengere straframme for overtrædelse af bogførings- og regnskabslovgivningen
- Forøg indsatsen (kvalitativt og kvantitativt) hos især Bagmandspolitiet til at forfølge sagerne
- Forbedr indsats ved tydeligere retningslinjer overfor revisorerne
- Tydeliggør overfor virksomhederne, at de også er ansvarlige for datterselskaber
- Forøg de økonomiske sanktioner (bøder)
- Offentliggør indholdet af indgåede forlig