Danmark har fået førstepladsen igen, denne gang delt med et land mere, nemlig Finland. Men i stedet for at hvile på laurbærrene burde Danmark lære af Finland og deres korruptionsstrategier. For de gør nemlig markant mere end de danske politikere, trods at der burde være rigeligt at tage fat på fra dansk side.
Danmark har fået førstepladsen igen, denne gang delt med to andre lande, New Zealand og Finland.
’Det sidste er der ikke noget overraskende i. For Danmark er slet ikke så unikke, når det kommer til korruption, som vores egen selvforståelse kunne give indtryk af’, udtaler Jesper Olsen, formand for Transparency International Danmark.
Men Finlands førerposition er ny, og derfor interessant at se på når man sammenligner korruptions indsatser landende imellem. De er rykket 3 pladser op fordi at landet de seneste år har taget korruption alvorligt. Bl.a. med vedtagelsen af en helt ny national strategi til at forebygge korruption. I modsætning til Danmark.
’Når vi i Danmark prøver at rejse behovet for en national strategi, bliver vi mødt af en mur af tavshed. Det er som om politikerne i Danmark bare ikke vil erkende, at vi skal tage det alvorligt. Og det er altså ikke kun fordi, vi siger det’, udtaler Jesper Olsen og fortsætter:
’Også sidste år fik Danmark – i øvrigt igen – kritik af Europarådet i rådets rapporterne om landenes evne og ikke mindst manglende vilje til at forebygge korruption. Vi fremstår nærmest dumstædige. Det interessante er, at vi har regler, der forebygger korruption generelt i den offentlige sektor, i politiet og ved domstolene. Men når det kommer tæt på politikerne, som eksempelvis åbenhed om privat partistøtte, personlige økonomiske interesser, lobbyisme og svingdørsansættelser, så bliver man hjemmeblinde’.
At vi har korruption i Danmark, ses bl.a. af en undersøgelse som Transparency International Danmark foretog i 2021. Her svarer 1% af danskerne, at de inden for det seneste år har brugt bestikkelse for at modtage en ydelse fra det offentlige. 23% siger, at de har brugt personlige forbindelser, for at opnå det samme.
1% er ikke det der skaber gule bjælker og breaking news. Men hvis man lægger det sammen med mange af de andre sager der er dukket op de seneste år, hos politikere, forsvaret og andre offentlige instanser, så tegner der sig et billede af en kultur der er på vej i den forkerte retning.
I Danmark har vi en tendens til at se korruptionssager som enkeltsager uafhængigt af hinanden. Men vi skal se på, hvorfor det kan opstå, hvilke strukturer der gør det muligt, og gøre det noget ved det. Og det kræver altså et politisk gearskifte. En national strategi vil være et godt sted at starte, lyder opfordringen fra Jesper Olsen og Transparency International Danmark.
Fakta om CPI 2021
- Danmark, Finaland og New Zealand indtager en delt førsteplads med scorer på 88/100.
- Danmark bevarer samme score som sidste år.
- Det globale gennemsnit er uændret og ligger fortsat på 43/100. Gennemsnittet for Vesteuropa er 66/100.
- 2/3 af de 180 lande, som er indekseret i CPI scorer under 50/100.
- 154 landes scorer har enten været nedadgående eller er stagneret, og 27 lande ligger på historisk lavt niveau.
- Selv de lande, der scorer højt på indekset, er ikke korruptionsfrie. I løbet af det sidste årti er indsatsen mod korruption stagneret i 23 ud af de 25 lande (inkl. Danmark), der ligger i toppen på CPI 2021.
Baggrund om Corruption Perceptions Index
Siden 1995 har Transparency International hvert år udgivet CPI, der giver et billede på graden af korruption i den offentlige sektor i de indekserede lande. CPI rangerer 180 lande ud fra det opfattede niveau af korruption i den offentlige sektor og medtager data for forskellige undertyper: bestikkelse, omlægning af offentlige midler, brug af offentligt embede til egen vinding, nepotisme i embedsforvaltningen og såkaldt ‘state capture’. Dele af datamaterialet måler endvidere regeringens evne til at håndhæve integritetsmekanismer, effektiv retsforfølgelse af korrupte embedsmænd, ‘red tape’ og overdrevne bureaukratiske byrder samt eksistensen af tilstrækkelig lovgivning indenfor finansiel åbenhed, interessekonflikter og adgang til information.
CPI samler data fra 13 uafhængige datakilder og giver dermed et helhedsorienteret billede af det opfattede niveau af korruption i den offentlige sektor som udtrykt af forretningsfolk og landeeksperter. Datakilderne dækker ikke hver samtlige 180 lande, men de indekserede lande dækkes i mindst tre forskellige datakilder. CPI er dermed en mere fuldstændig indikator af korruptionsniveauet i de pågældende lande, end hver datakilde i sig selv. Otte af disse kilder medtager data om Danmark:
- African Development Bank Country Policy and Institutional Assessment (Danmark indgår ikke)
- Bertelsmann Stiftung Sustainable Governance Indicators (Danmarks score: 97)
- Bertelsmann Stiftung Transformation Index (Danmark indgår ikke)
- Economist Intelligence Unit Country Risk Service (Danmarks score: 90)
- Freedom House Nations in Transit (Danmark indgår ikke)
- Global Insight Country Risk Ratings (Danmarks score: 83)
- IMD World Competitiveness Center World Competitiveness Yearbook Executive Opinion Survey (Danmarks score: 93)
- Political and Economic Risk Consultancy Asian Intelligence (Danmark indgår ikke)
- The PRS Group International Country Risk Guide (Danmarks score: 100)
- World Bank Country Policy and Institutional Assessment (Danmark indgår ikke)
- World Economic Forum Executive Opinion Survey (Danmarks score: 78)
- World Justice Project Rule of Law Index Expert Survey (Danmarks score: 87)
- Varieties of Democracy (V-Dem) (Danmarks score: 79)
Sammenlignet med sidste års indeks, er der sket følgende ændringer i Danmarks scorer på CPI’ens underkomponenter. Danmarks score er faldet på IMD (fra 94 til 93) samt World Economic Forum (fra 79 til 78) og er steget på PRS (fra 98 til 100), World Justice Project Rule of Law Index (fra 86 til 87) og V-Dem (fra 78 til 79). Disse variationer er alle marginale og har ikke givet udslag i en ændret CPI-score, der ligger på 88 ligesom sidste år. Eftersom korruption foregår i det skjulte, og indekset ikke medregner korruption i øvrige sektorer, bør CPI betragtes som en indikator, snarere end et præcist mål for graden af korruption.
Læs Transparency International’s rapport 2021 her
Læs her en teknisk forklaring om, hvordan CPI udarbejdes (2020)