Ikke-kategoriseret

26-05-2015 Har Bjarne Corydon lov til at holde de alternative bud på DONG hemmeligt? Og hvorfor ønsker han at gøre det? Bestyrelsesformand Knut Gotfredsen gav sit bud i “Huxi og Det Gode Gamle Folketing” i dag I dagens udgave af radioprogrammet diskuterede vært Huxi Bach og de tidligere folketingsmedlemmer Bjørn Elmqvist, Jørgen Lenger og Mogens Camre DONG-sagen, og en lang række teorier og spekulationer blev luftet om, hvorfor Bjarne Corydon ikke vil lade Finansudvalget se de alternative bud på aktierne i DONG, der endte med at blive solgt til Goldman Sachs. På trods af kritik fra Folketingets Præsidium siger finansminister Bjarne Corydon, at det at lade Finansudvalget se dokumenterne vil være at bryde med processens parters fortrolighed. I sin kommentar over telefonen henviser Knut Gotfredsen til Jesper Tynells bog “Mørkelygten”, og dens fremstilling af, hvordan “ministre bruger deres ret til at holde ting fortroligt til groft at manipulere Folketinget og egne samarbejdspartier. Set udefra ligner det, at Corydon har lovet Goldman Sachs en høj grad af fortrolighed, og spørgsmålet er, om han har haft mandat til at kunne gøre det. I hvert fald skal Finansudvalget have lov til at se det materiale, for udvalgene er partiernes indblik i ministrenes arbejde.”

19-05-2015 Jens Peter Christensen, formand for udvalget om offentligt ansatte ytringsfrihed, fik en kronik  bragt i Jyllands-Posten d. 3. maj 2015 om whistleblowing – her er vores svar Der er flere grundlæggende fejlslutninger og forsimplinger på spil i Jens Peter Christensens kronik som blev bragt i Jyllands Posten d. 3. maj 2015. Først og fremmest ligestiller han whistleblowing med det forhold, at en offentligt ansat kan bruge sin ytringsfrihed, og konkluderer dermed, at offentligt ansatte kan bruge deres ytringsfrihed, og at der dermed ikke er behov for yderligere beskyttelse af whistleblowere. Men han besvarer faktisk ikke det spørgsmål vi og andre stiller, nemlig: Er whistleblowere tilstrækkeligt beskyttede når de vælger at blæse i fløjten? Vi spurgte ikke om de kunne blæse i fløjten hvis de ville.   Jens Peter Christensen konkluderer blot, at ja, offentligt ansatte har ytringsfrihed og ja, man kan whistleblowe hvis man vil. Forskellen er måske umiddelbart usynlig, men det betyder rent faktisk en hel verden til forskel. At blæse i fløjten er ikke nødvendigvis at bruge sin ytringsfrihed. Der er ikke tale om en holdningstilkendegivelse, men derimod om, at man påpeger en overtrædelse af gældende lov eller vedtagne regler og retningslinjer. Typisk blæser whistlebloweren først i fløjten efter han eller hun har forsøgt sig af almindelig dialogvej og via de værktøjer vi finder i fagforeningerne. Så Jens Peter Christensen konkluderer, at offentligt ansatte må mene hvad de vil og tale frit om det. Det var bare ikke vores spørgsmål. Vores spørgsmål var, om de var tilstrækkeligt beskyttede når de beslutter sig for at afsløre grove overtrædelser af lov eller vedtagne retningslinjer. For den slags overtrædelser mener vi at det er i offentlighedens og demokratiets interesse at bringe frem.

12-05-2015 Er vi i Danmark blinde overfor egne fejl når det kommer til korruption eller er der rent faktisk bevidsthed og en aktiv indsats mod korruption? To forskere giver hver deres synspunkt Den 3. maj 2015 publicerede Politiken en debatartikel af Morten Koch Andersen fra DIGNITY med overskriften “Korruption. Også en udfordring i Danmark”, som du kan se en kopi af her. Steven Sampson, professor ved Lund Universitet og medlem af Transparency International Danmark, er uenig med Andersen og har skrevet nedenstående kronik som svar. Det er et emne, der altid fortjener at blive diskuteret, og TI-DK mener, at begge indlæg er meget relevante for debatten om korruption i Danmark.   

14-04-2015 Partiregnskaberne for 2013 er blevet offentliggjort, og vi har lavet en oversigt over partiernes indtægter og oplysningsvillighed I forhold til regnskabet fra 2011 er indtægter og antal af bidragsydere faldet en del, hvilket selvfølgelig skal ses i lyset af at 2011 var folketingsvalgår. Noget, der ikke har ændret sig, er til gengæld antallet af partier, der er villige til at offentliggøre den præcise størrelse af bidrag over 20.000 kr. fra organisationer. I 2011 var det kun Radikale Venstre og Enhedslisten, der offentliggjorde beløb modtaget af organisationer, og i 2013 kun Radikale Venstre (da Enhedslisten ikke modtog nogen bidrag over 20.000 kr.). Det er en kedelig tendens, og bekræfter endnu engang behovet for skærpet partistøttelovgivning. Du kan se vores oversigt for 2013 her og sammenligne med 2011 her. Du kan også downloade et Excel-ark med med disse data Partiregnskaber 2011-2013 FINAL

Opdateret 02-04-2015: Denne artikel var – desværre – bare en aprilsnar, men vi vil blive ved med at arbejde for at få alle partier i Folketinget til at forstå vigtigheden af åbenhed om partistøtte. 01-04-2015 I en overraskende vending giver Venstre – Danmarks Liberale Parti – nu sin fulde støtte til regeringens planer om at ændre partistøttereglerne. Formand Lars Løkke Rasmussen siger ligeud, at som ægte demokrat har han svært ved at forsvare de mange millioner, som dele af erhvervslivet støtter blå blok med. “Det giver jo en skævvridning at valgkampen, hvis det er »1 krone 1 stemme« fremfor »1 mand 1 stemme«.” For en gangs skyld er Venstres næstformand – Kristian Jensen – helt enig med sin formand. “Det er selvfølgelig en privat sag, hvordan vælgerne stemmer, men virksomhederne er jo netop ikke vælgere, derfor giver det ikke mening at tale om en privat sag om politiske donationer”