Definition

Transparency International definerer korruption som: “misbrug af betroet magt for egen vindings skyld“. Ordet “egen” skal forstås bredt, så det også kan omfatte en gruppe af fysiske eller juridiske personer, ligesom ordet “vinding” kan omfatte penge, værdier eller andre fordele.

På internationalt plan opdeler Transparency International korruption i 3 kategorier:

  • Grov korruption (”Grand corruption”)
  • Simpel korruption (”Petty corruption”)
  • Politisk korruption

Grov korruption er handlinger, som begås at top politikere og top embedsmænd, som fordrejer forskellige politikområder eller selve det fundamentale styre i en stat, hvorved disse ledere beriger sig på vegne af befolkningen.

Simpel korruption er handlinger af dagligdags karakter, hvor lavt- eller middel rangerende embedsmænd misbruger deres betroede magt overfor borgere, som ønsker at benytte fundamentale goder eller offentlige serviceydelser som hospitaler, skoler, politi eller andre myndigheder.

Politisk korruption udøves af politikere, som misbruger deres position til at øge deres magt, status eller formue ved at manipulere politik områder, institutioner eller procedure regler ved tildeling af ressourcer og økonomiske midler.

Der findes ikke én udtømmende opremsning af handlinger, som tilsammen dækker begrebet “korruption”. Nedenfor er oplistet en typiske række korrupte handlinger samt konkrete eksempler (virkelige/anonymiserede eller konstruerede). Korruption kan forekomme både i den offentlige sektor og i den private sektor.

Korruption bliver lovmæssigt defineret og håndhævet forskelligt fra land til land, såvel straffemæssigt som skattemæssigt. Man har dog i bl.a. OECD’s konvention om bekæmpelse af bestikkelse af udenlandske tjenestemænd fastlagt nogle fælles begreber, som de deltagende lande skal implementere og håndhæve. Nævn ordet “korruption” for en tilfældig dansker, og vedkommende vil sandsynligvis fortælle dig, at det er noget negativt, noget fordækt og noget ulovligt. Det er mindre sandsynligt, at han eller hun vil kunne forklare nærmere, hvad korruption egentlig er. Det er i og for sig ikke mærkeligt, eftersom “korruption” dækker over en lang række gerninger, som er løst beslægtede med hinanden.

Links til definitioner på korruption:

Ønsker du en power point præsentation om korruption kan du finde den her: Præsentation: “Hvad er Korruption?”. Du er velkommen til at bruge den i undervisnings sammenhænge e.lign., blot du refererer til Transparency International Danmark.

 

Bestikkelse

Bestikkelse er givetvis den handling, som de fleste forbinder med “korruption”. Den mest almindelige definition er:en betaling, der har til formål at få nogen til at gøre noget, der er uærligt, ulovligt eller i strid med vedkommendes pligter med det formål at opnå en uberettiget fordel“.

Det kaldes aktiv bestikkelse, når man giver, tilbyder eller lover bestikkelse og det kaldes passiv bestikkelse, når man kræver eller accepterer en sådan betaling.
Det er bestikkelse, uanset om betalingen tager form af penge, gaver, rejser eller andre fordele, der kommer modtageren eller hans/hendes nærmeste personligt til gode.

I Danmark straffes aktiv bestikkelse af tjenestemænd (danske, udenlandske eller overnationale, f.ex. EU eller FN) efter straffelovens § 122 med op til 6 års fængsel (eller bøde) og passiv bestikkelse efter §144 med op til 6 års fængsel (eller bøde). Aktiv og passiv bestikkelse mellem forretningsforbindelser (fx returkommission) straffes med fængsel op til 4 år (eller bøde).

I Danmark straffes aktiv og passiv bestikkelse mellem forretningsforbindelser efter straffelovens §299 med op til 4 års fængsel. Rækkevidden heraf er ikke fuldt afklaret i praksis, idet den formelt er rettet mod “den, som ved varetagelse af en andens formueanliggender“.

Der er ikke skattemæssigt fradrag for udgifter til bestikkelse.

Det kaldes bestikkelse gennem tredjemand – eller indirekte bestikkelse – når en virksomhed gør brug af en agent, en joint-venture partner eller en anden tredjepart til at udføre bestikkelsen. Dette er ligeledes strafbart efter ovenstående bestemmelser.

Eksempel : I København skulle et ministerium have malet en ny tilbygning. Et stort antal malermestre bød på opgaven. En malermester havde forberedt et bud på, hvordan opgaven skulle løses og hvad den ville koste. Han var dog klar over, at flere andre malermestre havde mere erfaring med denne slags opgaver. Kort efter præsenterede malermesteren sit bud for den ansvarlige embedsmand i ministeriet. På mødet gjorde han det klart for embedsmanden, at hvis man valgte ham, ville han installere et nyt køkken gratis i embedsmandens villa. Det hele endte med, at malermesteren, til hans kollegaers store forbavselse, fik opgaven – og embedsmanden fik sig et skønt, nyt køkken.

 

Smørelse

Smørelse, også kaldet facilitation payment, er en afart af bestikkelse, typisk med et mindre beløb, der har til formål “at sikre eller fremskynde en handling, som betaleren lovmæssigt eller på anden måde er berettiget til”.

Justitsministeriet fastslog i deres vejledning fra 2007, at smørelse i hvert fald er mindre end 25 T DKK, mens Dansk Industri i deres vejledning fra 2007 taler om beløb i størrelsesorden “en dagsløn” for den som kræver smørelse.

Smørelse bør ikke forsveksles med afpresning, som typisk kan indebære væsentlig større beløb.

Smørelse er omdiskuteret, idet nogle mener, det ikke er muligt at gøre forretninger i mange lande uden. Justitsministeriet har indført en skelnen ved “materiel atypicitet” der betyder, at  det for eksempel ikke vil det ikke være strafbart for en dansk ambassademedarbejder i udlandet at betale et mindre beløb for at få adgang til en fængslet dansker.

Principielt kan smørelse straffes som bestikkelse efter straffelovens § 122/144, men i praksis har Justitsministeriet “fritaget” handlinger i lande, som har en “stærk tradition” for betaling af smørelse.

Der er ikke skattemæssigt fradrag for beløb til smørelse.

Eksempel: En dansk diplomat i et større asiatisk land skulle efter tre års tjeneste vende tilbage til Danmark. I forbindelse med flytningen skulle hans møbler sendes med skib til Danmark. Desværre viste der sig at være problemer med at få udførsels-godkendelse fra landets kulturministerium. Ministeriet ville ikke godkende, at møblerne ikke var kulturskatte og derfor kunne sendes ud af landet, selv om de var købt helt nye fra fabrikken. En embedsmand fra ministeriet lod diplomaten forstå, at godkendelsen kunne tage op til et halvt år – medmindre han kunne betale embedsmanden 50 dollars nu og her.

 

Underslæb

Underslæb, også kaldet kassesvig, er tyveri af midler begået af personer i betroet stilling. Der er altså tale om, at folk – som er betroet til at bestyre midler – selv tager af midlerne. Dette kan være direkte, hvor penge hæves af kassen/bankkontoen eller indirekte, hvor man bruger midlerne til eget forbrug med uvedkommende bilag.

Bedrageri straffes efter straffelovens § 278 med op til 8 års fængsel.

Eksempel: I en større dansk kommune blev det opdaget, at økonomidirektøren havde godkendt udbetaling af millionbeløb på fakturaer fra sin fætters firma. Fætterens firma havde udstedt fakturaer, men der var hverken leveret varer eller ydelser for pengene.

 

Bedrageri

Bedrageri er økonomisk kriminalitet, som indbefatter en eller anden form for svindel, bedrag eller falskneri. Det er bedrageri, når en ansat snyder kunder eller firmaer for egen vindings skyld, eller hvis en ansatte er involverede i det sorte marked eller kriminelle kredse.

Bedrageri straffes efter straffelovens § 279 med op til 8 års fængsel.

Eksempel: En administrerende direktør i en dansk softwarevirksomhed havde forfalsket salgsfakturaer, som efterfølgende blev belånt for store millionbeløb. Økonomidirektøren fik besked på ikke at blande sig i forhold vedr. omsætningen, da det var den administrerende direktørs område.

 

Afpresning

Afpresning forekommer, når en person tiltvinger sig penge eller andre midler ved hjælp af tvang, vold eller trusler om vold. Ved selv at chikanere borgere eller firmaer og dermed skabe usikkerhed kan man afkræve betaling for at genskabe “sikkerhed”. Et klassisk eksempel på afpresning i visse dele af verden er vejspærringer, hvor trafikanter afkræves betaling for at passere vejen.

Afpresning kan i nogle tilfælde straffes efter straffelovens § 281.

Eksempel: I Russiske byer foretager befolkningen en stor del af deres daglige indkøb i små boder langs hovedveje og på centrale pladser. Der er stor forskel på, hvor mange penge de bodernes ejere kan tjene på boderne alt efter placering. Jo flere forbipasserende, jo større indtjening. Det lokale politi afkræver bodernes ejere en slags “sikkerhedspenge”, som er større jo bedre boden ligger. Enkelte ejere har i trods undladt at betale, men det er risikabelt, fordi politiet efterfølgende har sat ild til deres kiosker og pryglet dem.

 

Nepotisme

Nepotisme er unfair begunstigelse af familiemedlemmer, venner og bekendte, når der for eksempel skal besættes stillinger eller gives andre fordele. Det er en særlig form for magtmisbrug, hvor den magtfulde favoriserer efter familiebånd og venskab snarere end efter relevant erfaring og uddannelse.

Nepotisme vil ofte ikke være strafbart, medmindre det kan bevises at være i strid med regelsæt i virksomheden.

Eksempel: I en større dansk interesseorganisation skulle der besættes en stilling som sekretær for den øverste chef. Man havde et stillingsopslag i avisen, og gennemførte samtaler med fire kandidater. Til sidst blev stillingen besat af direktørens fætter, som modsat de tre andre kandidater kun have få års erfaring og ingen formel uddannelse indenfor området.

Eksempel: I en børnehave i en dansk provinsby, havde institutionslederen ansat sin kusine til en ledig stilling som pædagog. Kusinen opfyldte kvalifikationskravene, men stillingen havde ikke været opslået.

 

Karteller

Karteller er hemmelige sammenslutninger af virksomheder, som har til formål at begrænse konkurrencen i et geografisk område indenfor et bestemt fag og derved sikre højere priser og bedre fortjenester til kartellets medlemmer.

Karteller kan straffes efter dansk lov, ligesom EU har giver store bøder til en række virksomheder til virksomheder for karteldannelse.

Eksempel: En gruppe håndværksmestre i en dansk kommune havde etableret et hemmeligt kartel for at sikre højere priser på VVS-installations-arbejder. Man koordinere afgivelse af tilbud, så de vindende tilbud gik på skift mellem firmaerne, og så man opnåede væsentligt højere priser end normalt.

Eksempel: En række luftfragtselskaber havde indgået kartelaftale om priser. EU og USA’s anti-trust-myndigheder ransagede virksomhederne og fandt beviser for kartelsamarbejde. De samlede bøder blev på mere end 10 Mia. DKK.

 

Matchfixing

Matchfixing er hemmelige aftaler indenfor sportsverdenen, hvor det opnås et resultat, som tilgodeser bl.a. væddemål eller spil.

Matchfixing vil ofte ikke være strafbart, men kan medføre fyring, hvis det opdages.

Eksempel: En fodboldspiller i Englands Premier League lavede bevidst straffespark mod en angriber fra det andet hold. Det andet hold scorede på straffesparket og fik dermed det første mål i kampen. En gruppe kriminelle havde betalt forsvarsspilleren 50 T DKK og kunne indkasserer 1 M DKK på et væddemål i Indien om hvilket hold der først scorede i kampen.

Eksempel: 3 spillere på et dansk ishockey-hold, blev fyret, fordi de bl.a. havde indgået væddemål om resultatet af kampe, hvori de selv spillede.

 

Interessekonflikt

Den situation, hvor en person eller en virksomhed, for hvilken person arbejder, uanset om virksomheden er offentlig, privat, et mediehus eller en organisation i civilsamfundet, skal vælge mellem af opfylde sine arbejdsmæssige forpligtelser eller tilgodese sine private interesser.

Der findes ingen lovmæssig definition af begrebet interessekonflikt. Interessekonflikt nævnes i den nye udbudslov § 136, hvor interessekonflikter, der ikke kan afhjælpes, er obligatorisk grund til at udelukke enhver deltagelse i et offentligt udbud. Ifølge vejledningen til bestemmelsen sker dette ved ”[…] en direkte eller indirekte finansiel, økonomisk eller anden personlig interesse […], der kan medføre [manglende] upartiskhed eller uafhængighed […]”.

Der er tillige inspiration at hente i begrebet inhabilitet, dvs. at en person ikke har ret til at træffe gyldige beslutninger eller medvirke ved behandlingen af en sag. Forvaltningsloven og retsplejeloven regulerer inhabilitet.

Forvaltningslovens § 3 siger i hovedtræk, at den der virker inden for den offentlige forvaltning, er inhabil i forhold til en bestemt sag, hvis vedkommende:

  • har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald eller er repræsentant for en sådan,
  • eller hvis dennes ægtefælle andre nærtstående har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald,
  • deltager i ledelsen af eller i øvrigt har en nær tilknytning til et selskab, en forening eller en anden privat juridisk person, der har en særlig interesse i sagens udfald.

Reglen udvides endelig til at gælde, såfremt der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed.

Retsplejelovens kapitel 5 regulerer tilfælde, hvor ”rettens personer skal eller kan vige deres sæde”. I § 61 er princippet beskrevet således: Ingen må handle som dommer i en sag, når der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at rejse tvivl om dommerens fuldstændige upartiskhed.

Eksempel #1: En borgmester anses for inhabil, såfremt han er medlem af bestyrelsen i det pengeinstitut, som er kommunens primære pengeinstitut. Folketingets Ombudsmand har udtalt, at en kommunaldirektør ligeledes er inhabil, såfremt han sidder i bestyrelsen i kommunens primære pengeinstitut medmindre der er fastlagt konkrete rammer for hans beføjelser.

Eksempel #2: Kirkeministeriet har myndighedskompetencen til at godkende indplacering af præster i lønramme 34. Kirkeministeren selv erklærede sig inhabil ved sagsbehandlingen af hvorvidt hendes mand, der var præst, skulle indplacering i lønramme 34. Ombudsmanden fandt, at selve myndigheden, kirkeministeriet, også var inhabil, og burde havde overladt afgørelsen til et andet ministerium. Begrundelsen var, at der ”ikke kunne herske fuld tillid til at de ansatte i et ministerium fuldstændigt uhildede ville kunne behandle en sag hvis udfald var af væsentlig økonomisk betydning for en person der stod deres øverste chef så nær som en ægtefælle.”