Korruptionsindeks 2016: Sådan er niveauet af korruption rundt om i verden

25-01-2017 Transparency International’s seneste korruptionsindeks (CPI2016) viser, at misbrug af magt, hemmelige aftaler og bestikkelse fortsat er en væsentlig ødelæggende faktor i mange lande i verden.

122 ud af de 176 lande i CPI2016 scorer mindre end 50, dvs. 70% af landene.

Korruptionsindekset CPI2016 viser, at størstedelen af verdens befolkning lever i lande, hvor de er udsat for korruption ved mange offentlige instanser, fra udstedelse af lokale tilladelser til håndhævdelelse af love og regler.

Korruption ødelægger samfundsøkonomien og fratager den enkelte borger muligheden for at bygge en fremtid Det er hårdt at skulle betale bestikkelse for at få de ydelser, som samfundet skulle stille gratis til rådighed.

 

Korruptionsindeks 2016: Danmark
I korruptionsindeks 2016 ligger Danmark på en delt førsteplads med en score på 90 sammen med New Zealand.

Det er glædelig at se, at Danmark fortsat ligger på listen nu sammen med New Zealand. Vi opnår en score på 90 ud af 100. I CPI2015 var Danmarks score 91 og i CPI2014 92. Vi har vundet “konkurrencen”, men har ikke sat nogen verdensrekord. Danskerne har et helt legitimt krav på det politiske system arbejder med at begrænse korruption. En score på 90 er ikke godt nok.

De organisationer, der i CPI2016 scorer Danmark ringere end i CPI2015 ser bl.a. på partistøtte-reglerne, samarbejde mellem politikere og erhvervslivet samt udveksling af vennetjennester. Det er ikke muligt at måle den konkrete effekt på scoren af sager kendt i offentligheden, men det er relevant at tænke på de seneste års markante sager om partistøtte, indskrænkning i aktindsigt (Mørklægningsloven), bestikkelse af offentligt ansatte (ATEA) og magtmisbrug (Christiana- og Tibet-sagerne).

 

Korruptionsindeks 2016: Andre resultater
Selv de bedste lande kan dog have udfordringer som f.eks. “state capture”, sløring af bidrag til politiske partier og indsigt i store offentlige kontrakter. Disse udgør fortsat væsentlige korruptionsrisici.

Somalia ligger – igen – på en sidsteplads med en score på 10.

De dårligste bedømte EU-lande er Grækenland (score 44) og Bulgarien (score 41).

Medianen – de midterste lande – er Columbia, Indonesien og Liberia med 37 point. De fire såkaldte BRIK-lande (Brasilien, Rusland, Indien og Kina) har 40% af verdens indbyggere, og ligger alle under en score på 50. Brasilien, Indien og Kina får en score på 40, mens Rusland er helt nede på 29.

De største forbedringer på listen er Hvidrusland og Surinam (scoren er forbedret med 7-8). De fire lande med de største forringelser finder vi på den Arabiske halvø (Qatar, UAE, Kuwait og Bahrain, score forringet med 7-8). Der kan være en sammenhæng mellem nedgraderingen af Qatar og mistanken om korruption i forbindelse med VM i fodbold 2022.

Sammen med Danmark har de øvrige nordiske lande lidt lavere end i CPI2015.

 

Korruptionsindeks 2016: Metoden
Corruption Perceptions Index (CPI) måler opfattelsen hos en række internationale organisationer af korrution i den offentlige sektor i de enkelte lande. Det måles på en skala fra 0 (opfattes at være fuldstændig korrupt) til 100 (opfattes at være helt uden korruption).

Opfattelsen af et land bliver forbedret af en fri adgang til informationssystemer og regler for folk i offentlige stillinger (både ansatte og folkevalgte), mens en mangel på ansvarlighed i og udbredelse af bestikkelse i den offentlige sektor kombineret med ineffektiv offentlige institutioner forringer opfattelsen.

 

Korruption – de skjulte sammenhænge
Umiddelbart ser det ud til, at de vestlige lande har noget bedre score end tredjeverdenslande. Undersøgelser viser dog, at det ofte er virksomheder i den vestlige verden, som bestikker magthavere i det korrupte lande for at opnå rettigheder og kontrakter. Velrenomerede engelske Rolls-Royce (især producenter af flymotorer) har lige aftalt at betale en bøde på 6 milliarder DKK for gennem mange år at have betalt store summer i bestikkelse i Brasilien, Kina og Indonesien. Danske BK Medical betalte i 2016 en bøde på 24 millioner DKK for gennem 10 år at have betalt 120 millioner DKK i bestikkelse i bl.a. Rusland.

Afsløringerne i Panama Papers dokumenterede også, at banker og rådgivere i de vestlige lande gerne hjælper med at skjule udbyttet af korruption. Det sker f.eks. gennem skuffeselskaber i pengely, hvorefter pengene investeres bl.a. i ejendomme i London.

Fremtidige bestræbelser på at tackle klimaforandringer, økonomisk krise og ekstrem fattigdom, vil stå over for en massiv vejspærring i form af korruption.

Der skal gøres en ekstra indsats for at bremse korruption og retsforfølge de korrupte. De juridiske smuthuller og manglende politisk vilje i regeringer letter både indenlandsk og grænseoverskridende korruption, og vi opfordrer til intensiveret indsats med at bekæmpe straffrihed for de korrupte.

Hele CPI2016 kortet kan hentes her.
For mere detaljerede oplysninger om CPI2016 på http://www.transparency.org.