22. april 2013

Torsdag d. 30. maj kl. 9:00 åbner dørene til årets store konference om korruption i den private sektor. Transparency International Danmark er stolte over at kunne præsentere to prominente internationale hovednavne: Formand for Transparency International Huguette Leballe og Administrerende direktør for Coloplast A/S, Lars Rasmussen som konferencens keynote speakers. Korruption og bestikkelse er ulovligt. Samtidig er det en realitet danske virksomheder i stigende grad må forholde sig til, når de opererer på de internationale markeder. Det stiller virksomhederne i en situation, hvor international lov og lokal praksis støder sammen. Transparency International Danmark inviterer sammen med CBS og Dansk Industri til heldagskonference den 30. maj 2013 om den private sektors rolle og muligheder i den internationale kamp mod korruption. Konferencens målgruppe er først og fremmest danske virksomheder. Sigtet er at styrke deltagernes forståelse af virksomhedernes ansvar og muligheder i den internationale kamp mod korruption, herunder de praktiske implikationer heraf. Internationale eksperter og praktikere i anti-korruption vil indlede med korte, overbliksgivende oplæg. Herefter vil konferencen stille skarpt på en række centrale temaer, der gøres til genstand for drøftelse med konferencedeltagerne. Der vil således blive rige muligheder for at stille spørgsmål og diskutere undervejs. Der er kun et begrænset antal pladser, derfor opfordrer vi til at man tilmelder sig hurtigst muligt. Tilmelding sker direkte gennem konferencens hjemmeside: Konference Undgå korruption 30. maj. Tilmeldingen lukker d. 1. maj 2013. Konferencens tre temaer tæller Lovgivning – hvilke regler gælder? Når danske virksomheder opererer globalt, skal de stå på mål for korruptions- og bestikkelseslovgivning af ekstraterritorial karakter, et forhold som mange virksomheder endnu ikke er klar over. Danske virksomheder er således underlagt skærpet lovgivning i USA og Storbritannien når de, eller deres tætte forretningsforbindelser, gør forretning i lande som Kina, Mexico, Rusland, Brasilien eller Sydafrika. Det betyder, at hvad der i et land betragtes som almindelig praksis, eksempelvis ’smøring’ eller graciøse gaver, pludselig kan blive lovstridigt jævnfør reglerne i et andet land. Vi vil kigge nærmere på international lovgivning, de mulige konsekvenser af ikke at følge den, reglerne for smørelse, samt muligheder og udfordringer med whistleblower-ordninger der etableres på tværs af landegrænser. Nøgleord: UK Bribery Act Foreign Corrupt Practices Act Dansk anti-korruptionslovgivning Regler og håndtering af smørelse Whistleblowing-ordninger på tværs af grænser Lov versus lokal praksis Compliance programmer og risiko-analyser Proces og praksis – hvordan bekæmper vi korruption og bestikkelse i hverdagen? Der er ofte forskel på hvad vi siger vi vil gøre, og hvad vi rent faktisk gør. Det gælder også i kampen mod korruption og bestikkelse. Med knappe ressourcer og mange arbejdsopgaver er det en daglig udfordring at få alle i virksomheden til at bruge og efterleve de udstukne retningslinjer. Hvordan sikrer man sig eksempelvis at ingen medarbejder eller tæt forretningsforbindelse bliver fristet til at modtage eller give ekstravagante gaver, bruge en del af sin bonus til bestikkelse, eller begår underhåndsaftaler med en leverandør? Her kan virksomhederne lære af hinandens erfaring med anti-korruption i praksis. Få blandt andet indblik i hvorledes en anti-korruptionspolitik kan udformes, medarbejdere kan trænes, whistleblower-ordninger kan etableres og risikovurderinger udformes. Nøgleord: Anti-korruptionspolitik og implementering Udarbejdelse af risiko-analyser Træning af medarbejdere Effektive whistleblower-ordninger Fælles fodslag – kan virksomhederne samarbejde med hinanden og andre aktører om anti-korruption? Her vil vi fokusere på de muligheder, virksomheder kan skabe sig ved at samarbejde i kampen mod korruption.  Der er efterhånden god erfaring med branchesamarbejde om fælles kodeks, integritets pagter og inddragelse af ngo’er og myndigheder i at løse konkrete udfordringer. Samtidig er frivillig afrapportering af udfordringer med korruption og bestikkelse blevet mere og mere populært, herunder større gennemsigtighed om brud på virksomhedens kodeks og politikker. Deltagerne vil få indsigt i de muligheder, der ligger i at gå sammen med andre om at bekæmpe korruption og bestikkelse, herunder viden om konsekvenserne af at være mere åben om virksomhedens udfordringer i forholdet til konkurrenter og andre aktører. Nøgleord: Branche initiativer til bekæmpelse af korruption og bestikkelse Samarbejde med ngo’er og myndigheder Integritets pagter på offentlige udbudsprojekter Rapportering om udfordringer med korruption og bestikkelse

Indlæg til offentlig høring på Christiansborg 19. april 2013 om lobbyisme. Poul Riiskjær Mogensen, Transparency International Danmark. ”Jeg vil gerne indlede med at takke arrangøren for invitationen til denne offentlige høring, som giver mig lejlighed til at fremføre synspunkter, som er centrale og højt prioriterede i Transparency International. Det giver mig samtidig mulighed for at videreformidle Transparency Internationals støtte til og interesse for fremskridt på dette komplekse område. Transparency International Danmark afholdt allerede for 5 år siden et velbesøgt offentligt arrangement om denne problemstilling med repræsentation fra Public Affairs-sektoren, og vi har taget tråden op igen i det Nationale Integritets System-studie, som blev offentliggjort for et par år siden. Transparency Internationals bidrag er måske ikke primært konkret viden om de særlige danske forhold men snarere højt prioriterede holdninger, vurderinger og værdier, som jeg håber, kan afprøves og fremmes også ved denne høring. Interesseartikulation anses normalt for at være en værdifuld og alment accepteret del af den demokratiske proces, som formidler uundværlig ekspertise, viden og holdninger til det politisk-administrative niveau. Måske er denne helt selvfølgelige konstatering her i landet ikke helt så selvfølgelig længere. På trods af den indbyggede skævhed kan interessevaretagelsen betragtes som en udveksling af goder snarere end en ensrettet påvirkning. De, der besidder værdifuld information, kan etablere sig som essentielle sparringspartnere for systemet. Ved at levere information til embedsmænd og parlamentarikere skaber lobbyisterne et gensidigt afhængighedsforhold, hvor de til gengæld modtager information om kommende udspil eller parlamentarikernes synspunkter. Der er således tale om noget for noget. I almindelighed foregår interesseartikulationen rimeligt åbent og kendt i form af institutionelle aktører – interesseorganisationer, hvis aktiviteter og holdninger er anerkendte som legitime og som derfor også kan afbalanceres af andre aktører samt i et eller andet omfang kontrolleres demokratisk internt i de pågældende organisationer. Dette sætter naturlige rammer og begrænsninger for valg af virkemidler og handelsvarer. Også den ofte dermed sammenhængende økonomiske støtte er kendt. Den nødvendige regulering heraf er et åbent issue, som er til at tage og føle på, og som løbende følges op og diskuteres både nationalt og internationalt. Totalt manglende transparens kan derimod skabe grobund for mistanker og rygtedannelser om brugen af mindre fine midler uden for kontrol hos primært bureau-lobbyister og lobbyister fra store private interessenter. Disse artikulerer ikke på forhånd kendte interesser, man kender ikke deres faglige områder og deres drivkraft er af privat-/virksomhedsøkonomisk karakter. Der er ingen interne eller strukturelle eksterne kontroller på deres virkemidler eller alment accepterede etiske kodekser for deres virke. Deres lobbyvirksomhed er tilmed ikke alment kendte i offentligheden og der er ingen særlige og åbne sanktioner ved uacceptabel adfærd. En sådan risiko for uacceptabel adfærd vurderes af Transparency International til at være latent tilstede konstant internationalt, hvad enten det drejer sig om misinformation, videreformidling af pengestrømme eller evt. direkte afpresning, dvs. også af hensyn til sektoren selv. Den internationale vurdering er tilsvarende, at denne latente risiko i sig selv er tilstrækkelig til at begrunde en særlig regulering også af i øvrigt lovlig aktivitet af hensyn til risikoen og faren for misbrug og brodne kar. Transparency International vil derfor svare ja til det fundamentale spørgsmål, om det rager andre, hvem der påvirker vore beslutningstagere med hvilke midler og på vegne af hvilke interesser. Kravet om fortrolighed må afvejes mod nødvendigheden af en oplyst offentlighed og en respekt for vælgernes krav om viden. Den sårede stolthed over at måtte erkende, at geniale ideer ikke altid er ens egne, må overvindes. Om transparens i denne forbindelse så skal forstås som åbenhed eller kontrol er mindre afgørende. Begge dele kan formentlig være af værdi i forskellige situationer. Politikere er også mennesker og kan begå fejl eller bevidst – på grund af lav etisk standard hos lobbyister -blive ført bag lyset. Også de kan derfor nyde godt af og have behov for beskyttelse i form af regler for og kontrol med lobbyvirksomhed. Hvad er så de europæiske erfaringer på området? Transparency International i Europa har over en bred kam udpeget lobbyismeområdet som et af de helt kritiske områder for manglende transparens i de demokratiske processer. En hovedkonklusion i et større fælleseuropæisk integritetsstudie er, at i de fleste europæiske lande er lobbyisters virksomhed indhyllet i hemmelighedskræmmeri og dermed en væsentlig årsag til bekymring. Det er, når lobbyvirksomheden er uigennemsigtig og ureguleret, at problemerne opstår. Ikke mindst store virksomheders lobbyvirksomhed kan give anledning til bekymringer, fordi denne ofte involverer foretagender med store økonomiske midler til deres rådighed. Der er en naturlig risiko for, at der over tid udvikler sig tætte relationer mellem lovgivere og sådanne virksomheder, og at disse dermed får unødig og urimelig indflydelse på politik og politikkere. Formålet med regulering af lobbyvirksomhed er at gøre offentligheden bekendt med interesserne bag forslag og med links mellem lobbyister og politikere. Regulering af lobbyvirksomhed er en relativt ny praksis og lovgivningen halter bagefter. De fleste europæiske lande har endnu ikke gennemført lovgivning sigtende på at kontrollere lobbyvirksomhed, og de der har, mangler håndhævelsesmekanismer og sanktioner ved manglende overholdelse af lovgivningens regler. Kun 6 ud af de 25 undersøgte lande i det fælleseuropæiske studie fra Transparency International har reguleret lobbyvirksomhed i en eller anden grad – nemlig Frankrig, Tyskland, Litauen, Polen, Slovenien og England. Inden for denne gruppe har kun Litauen og Polen egentlige nationale lobbyvirksomhedslove. Ungarn forsøgte at regulere lobbyvirksomhed gennem lovgivning i perioden 2006 – 2010, men dette blev rullet tilbage i 2011. Der har ligeledes været gjort en række mislykkede forsøg på at lovgive på området i Bulgarien, Letland og Rumænien. Slovenien har et obligatorisk register over lobbyister, reguleret igennem deres generelle antikorruptionslovgivning fra 2010. Frankrig og Tyskland har frivillige registre, men forsøger begge at tilskynde lobbyister til at registrere sig ved at give de registrerede lettere adgang til de nationale parlamenter. På grund af registrenes frivillige karakter og manglen på regler indeholdende krav om økonomiske oplysninger fra registrerede lobbyister, bliver begge landes ordninger kritiseret for at være for svage. Hertil kommer, at det tyske register kun dækker organisationers lobbyvirksomhed, medens f.eks. virksomheder og advokatfirmaer ikke er medtaget i registret. I Storbritannien indførte regeringen i 2010

EU kommissionen vil iværksætte nye initiativer for at bekæmpe korruption indenfor den Europæiske Union. Det sker under DG Home Affairs som ledes af den svenske EU kommissær Cecilia Malmström. Hun talte herom på en workshop i Göteborg i marts. Det er vel og mærke afdelingen for organiseret kriminalitet og menneskesmugling, som initiativet hører under (sammen med bl.a. hvidvask og falskmønteri). Man må så sige, at “handskerne er taget af” ved denne sammenkædning. Den formelle start på processen sker til juni, når EU udsender deres anit-corruption report. Først lige nogle af de store tal i EU, dvs. de 27 medlemsland: Element MIA EUR/ÅR MIA DKK/ÅR Samlet BNP i EU 13.000 100.000 Danmarks BNP 250 1.900 EU’s budget 130 1.000 Korruption koster 100 750 Skatteflugt og -unddragelse koster 1.000 7.500 De 2 nederste tal er i sagens natur kun skønnede, da de jo ikke fremgår af noget regnskab eller selvangivelse. Som en optakt var der den 9. april drøftelse med EU parlamentet med udgangspunkt i en rapport af professor Alina Mungiu-Pippidi fra Hertie School of Governance: The good, the bad and the ugly: Controlling Corruption in the European Union. I rapporten analyserer man på grundlag af en række meget forskellige datakilder hvad der er årsager til korruption og hvad der er af følgevirkninger. Der skelnes tydeligt ikke til moral-kodeks, men udelukkende til hvad der tilsyneladende virker og hvad der ikke virker. Her er nogle af de sammenhænge der identificeres som virkningsfulde og nogle som vurderes at være virkningsløse (placebo). Mindre kontrol med korruption medfører større offentligt budgetunderskud (Danmark bedst, Grækenland dårligst). Mindre kontrol med korruption medfører mindre skattetryk (Danmark bedst, Grækenland dårligst). Mindre kontrol med korruption medfører dårligere ligestilling mellem kønnene (Danmark bedst, Rumænien dårligst). Mindre kontrol med korruption medfører større hjerneflugt dvs. udvandring af de dygtigste (Danmark bedst, Rumænien dårligst). Mindre kontrol med korruption medfører mindre skattetryk (Danmark bedst, Grækenland dårligst). Göteborgs Universitet har et institut for Quality of Government, ledet af professor Bo Rothstein. Her forsker man også i sammenhænge mellem korruption og har også fundet en række sammenhænge, som er statistisk signifikante. Man betegner her det u-korrupte samfund, som et der er præget af “Lighed for alle”. Unstituttet stiller også sine data tilrådighed for alle, så man selv kan analysere dataene. Transparency International har indgået i et partnerskab med instituttet. Du kan læse hele rapporten her Se Quality of Government, Göteborgs Universitet’s hjemmeside her

Transparency International Danmark er bekymrede for konsekvenserne af det forslag til ny offentlighedslov der for øjeblikket behandles i Folketinget. Det har vi udtrykt tidligere gennem forskellige skriverier, belyst ved en konference i efteråret og senest er vi også indgået i samarbejdet med gruppen ”Nej tak til den nye offentlighedslov”. Mens det fremsatte lovforslag selvfølgelig indeholder gode og velkomne elementer, indeholder det også så alvorlige indskrænkninger af retten til aktindsigt, at foreningen mener det overordnet set vil være et alvorligt tilbageskridt for det danske integritetssystem, hvis loven vedtages. Danmark scorer år efter år flotte placeringer på den internationale rangliste ”Corruption Perception Index” – altså en rangliste over opfattelsen af graden af korruption i de rangerede lande. Danmarks flotte placering baserer sig ifølge et nationalt studie foretaget af organisationens danske chapter, primært på en stærk dansk tradition for åbenhed og gennemsigtighed i det offentlige og omkring de politiske beslutningsprocesser. Dog bemærker såvel studiet som andre ranglister og undersøgelser lavet af foreningen, at Danmark blandt andet har en svaghed netop omkring offentlighedsloven og adgangen til aktindsigt. Man understreger, at der er behov for en opdateret lov der bedre afspejler den udvikling der er sket – teknologisk og på andre områder. Mange af disse ting imødekommes også i det foreliggende forslag, men det skal ses i lyset af nogle ærgerlige tilbageskridt. Med det foreliggende lovforslag i funktion, vil alt for meget blive mørkelagt eller overladt til embedsværkets skønsmæssige vurderinger og det er TI-DKs frygt, at vores ellers stærke danske integritetssystem vil lide skade. Man kan risikere at svække mediernes rolle som 4. statsmagt og vagthund, hvilket vil være en meget uheldig konsekvens. Vi kender allerede talrige eksempler på, at journalister via aktindsigt har fundet frem til afslørende dokumentation der har afsløret hvordan visse politikere har baseret deres argumentation for bestemte politiske tiltag på falskt fagligt grundlag, på bestilte tal eller overlagte forglemmelser. Vi har brug for denne mulighed for at kunne kigge de demokratisk valgte i kortene. Med de foreslåede paragraffer i funktion, ville man ikke på samme grundlag kunne have afsløret den daværende sundhedsministers skjulte overbetaling af privatsygehusene, Tamilsagen, eller den nylige sag om de skjulte dagpengetal. Disse er bare enkelte eksempler, men listen er lang. Som det både fremgår af vores Nationale Integritets System Studie fra 2012, og af de seneste års Global Corruption Barometer, så har befolkningen i Danmark i forvejen mindst tillid til politikere og medier. Med denne lov risikerer begge institutioners integritet yderligere svækkelse. Vi ved, at mistænksomheden og mistilliden forstærkes ved manglende gennemsigtighed og dermed vil politikernes troværdighed svækkes yderligere. Samtidig vil det blive endnu sværere for seriøse journalister at finde solide kilder til deres historier. Nogle af de samme historier vil måske komme frem, men i stedet for at bygge på grundig dokumentation, vil de bygge på anonyme kildeudsagn, lækager og andre mere usikre grundlag. Muligheden for aktindsigt har til tider har fungeret korrigerende i afdækningen en konkret sags fulde perspektiv – ind imellem tippes journalister af anonyme kilder, der viser sig at have manglet indsigt i sagens fulde omfang eller væsentlige fakta. Når journalisten gennemgår de dokumenter der fremskaffes ved aktindsigtsbegæringer hjælper dette til at underbygge hele sagen og bringe alle relevante fakta i spil. Vores anbefaling vil således være, at man i første omgang revurderer det fremsatte lovforslag og tager tiden til en grundig og fyldestgørende høring – særligt omkring visse paragraffer, herunder §24 og § 27 stk. 2. Vi respekterer offentlighedskommissionens grundige og omfangsrige arbejde, der ledte frem til det lovforslag Lars Barfod fremsatte i 2010, men vi mener også det var problematisk at man dengang udpegede en kommission der kun havde 2 repræsentanter fra ”offentligheden” og til gengæld en stor overvægt af embedsmænd. Dernæst at det fremsatte lovforslag var et kompromis vedtaget af et snævert flertal og siden kritiseret af andre medlemmer i kommissionen. En så vigtig lov bør ikke bygges på et snævert flertal i den kommissonen regeringen nu så tungt læner sig op ad. Gennemføres loven alligevel som fremlagt, vil vi på det aller stærkeste tilskynde til, at der inkluderes en revisionsbestemmelse og nedsættes en uvildig følgegruppe hvor I vi, blandt andre, får en plads. Dernæst vil vi anbefale, at man som brugere af loven sørger for at bringe alle påklagelige afvisninger om aktindsigt til Ombudsmanden, så der på længere sigt kan etableres en stærk praksis omkring de skønsbaserede paragraffer. Slutteligt ønsker vi at påpege, at gennemførelsen af denne lov endnu en gang understreger vigtigheden af bedre regler for beskyttelsen og rådgivning af whistleblowere. Hvis adgangen til aktindsigt indskrænkes som foreslået i dette lovforslag, vil der i endu højere grad være brug for whistleblowere til at gøre opmærksomme på urent trav. Læse mere om hvad TI-DKs anbefalinger omkring whistleblowing er her. Man kan læse mere om TI-DKs holdninger til lovforslaget, tidligere udsendte pressemeddelelser samt vores politik papir på vores hjemmesiden her.