Bliv støttemedlem

Din virksomhed kan være med til at gøre en forskel. Tag ansvar, støt vores frivillige arbejde og meld din virksomhed ind.

Som medlem af Transparency International Danmark støtter virksomheden os i kampen mod korruption. Som støttemedlem modtager du også vores nyhedsbreve og indbydelse til alle vores arrangementer. Virksomheden kan også deltage i generalforsamlingen, men uden stemmeret.

 

Typer af støttemedlemskaber

Virksomheder Årligt kontingent (2016)
Børsnoterede (C20) 20.000 DKK
Børsnoterede, andre 10.000 DKK
Ikke-børsnoterede, over 50 ansatte 10.000 DKK
Ikke-børsnoterede, 5-50 ansatte 5.000 DKK
Ikke-børsnoterede, under 5 ansatte 2.000 DKK
Interesseorganisationer m.v.
Over 50 ansatte 10.000 DKK
5-50 ansatte 5.000 DKK
Under 5 ansatte 2.000 DKK
Ideelle organisationer, NGO’er, uanset antal ansatte 2.000 DKK

Et medlemskab er gyldigt indtil det opsiges. Du kan læse vores medlemspolitik her: Medlemspolitik

 

Vores virksomhed vil gerne være medlem af Transparency International Danmark:

Hvis du ønsker et støttemedlemskab til din virksomhed eller organisation, så udfyld venligst ansøgningen her og indsend den til sekretariatet@transparency.dk.

 

Betaling af kontingent

Når bestyrelsen har godkendt ansøgningen , bliver I bedt om at indbetale kontingent til Danske Bank:

Reg. nr. 9570
Konto nr. 177-95-08

Når indbetalingen af kontingentet er registreret på ovenstående bankkonto, vil vi tilføje kontaktpersonens emailadresse til vores nyhedsbrev-kartotek. I får også tilsendt et støttemedlemslogo, som I kan vise på jeres hjemmeside.

Nye trends i anti-korruption

 

Fordele ved medlemskab

Som støttemedlem har man blandt andet følgende fordele:

Synlighed: I viser, at I som virksomhed tager stærkt afstand fra korruption og at I er en aktiv del af indsatsen for at øge integriteten i det danske samfund og erhvervsliv. Det er det budskab, I sender til jeres kunder og andre eksterne interessenter. Dette har også en intern værdi, da I over for jeres medarbejdere ligeledes ender et signal om aktivt engagement i en vigtig sag. For at hjælpe jer med at promovere jeres partnerskab med os, kan I anvende vores medlemslogo på jeres egen hjemmeside.

Social ansvarlighed: Et støttemedlemskab kan være en integreret del af jeres virksomheds indsats i forbindelse med social ansvarlighed (Corporate Social Responsibility CSR). Aktiv bekæmpelse af korruption er en del af både FN’s Global Compact initiativ og af FN’s Udviklingsmål. Arbejdet med CSR er i stigende grad et konkurrenceparameter.

Omtale: Hvis I yder en relevant, aktiv indsats for at oplyse om korruption og antikorruption, kan vi bringe en artikel om jer i vores nyhedsbrev for partnere. I vil dermed blive eksponeret over for andre partnervirksomheder og for danske medier.

Netværk: I vil indgå i Transparency International Danmarks netværk og kunne deltage, når vi afholder arrangementer. Dette kan give adgang til erfaringsudveksling, internationale oplæg, workshops og konferencer.

Internationale kontakter. Transparency International er en verdensomspændende organisation med afdelinger i ca. 100 lande rundt om på kloden. Transparency International Danmark er behjælpelig med at skabe kontakt direkte til vore søsterorganisationer i lande, der måtte have særlig interesse for jer.

Nyhedsbrev for partnere: Kvartalvist vil I modtage vores særlige nyhedsbrev for partnere, der indeholder relevante internationale og danske nyheder og analyser på korruptionsområdet. Følg debatten om korruption på Twitter: #dkkorrupt

Nuværende medlemmer

Transparency International Danmark har p.t. over 100 individuelle medlemmer samt en række virksomheder og organisationer som støttemedlemmer.

I øjeblikket er følgende virksomheder og organisationer støttemedlemmer:

Støttemedlemmer har ikke stemmeret til generalforsamlingen.

Du kan også støtte vores aktiviteter økonomisk. Din støtte vil være en kæmpe hjælp, og dine penge går ubeskåret til foreningens aktiviteter. Alle kan støtte, medlemmer som ikke-medlemmer.