𝐆𝐞𝐧𝐞𝐫𝐚𝐥𝐟𝐨𝐫𝐬𝐚𝐦𝐥𝐢𝐧𝐠 𝐨𝐠 𝐤𝐨𝐧𝐟𝐥𝐢𝐤𝐭𝐞𝐧 𝐢 𝐔𝐤𝐫𝐚𝐢𝐧𝐞

Transparency International Danmark holdt torsdag d. 24. marts generalforsamling. Formand, bestyrelsen og suppleanter skulle vælges, og konflikten i Ukraine vendes.
Transparency International Danmark holdt torsdag d. 24. marts sin årlige generalforsamling, med deltagelse af bestyrelsen, sekretariatet samt en række medlemmer. På generalforsamlingen blev følgende genvalgt til bestyrelsen for en toårig periode:
XXX
• Jesper Olsen (formand)
• Karinna Bardenfleth (næstformand)
• Christian Ougaard
• Frederik Carl Windfeld
XXX
Der var nyvalg til Natascha Linn Felix som bestyrelsesmedlem, samt Thomas Elkjær. Som suppleanter blev følgende valgt for en etårig periode:
XXX
• Mohammad Hamza
• Charlotte Willer
• Kristian Jepsen
• Emma Siemens Lorenzen
XXX
På generalforsamlingen blev bl.a. konflikten i Ukraine drøftet. Konflikten er ikke kun et spørgsmål om sikkerhedspolitik, men synliggør også kleptokraternes store indflydelse i
landet. Konflikten blotlægger på den mest brutale måde, hvad der er risikoen, når en stat er gennemsyret af korruption og kleptokraterne griber magten. Alle demokratiets sikkerhedsmekanismer sættes ud af funktion.
XXX
‘I Danmark har en af reaktionerne på krigen i Ukraine været store nye investeringer i det danske forsvar. Men moderne forsvarspolitik handler ikke kun om krudt og kugler men i lige så høj grad om effektiv international retshåndhævelse’, udtaler Jesper Olsen.
XXX
Sanktionerne mod Rusland tryktester i øjeblikket om vores redskaber er gode og effektive nok. De har jo kun effekt, hvis vi hurtigt og effektivt kan finde og spore de sanktionerede personer. Her viser erfaringerne at nok er der viljen, men der er klart rum for forbedring.
XXXXXX
‘Danmark er et af de lande, der har de mest gennemsigtige regler om det faktiske ejerskab. Men åbenheden kommer ofte til kort, når sporet skal føres til andre landes selskabsregistre. Her må Danmark gå foran og presse på for lignende åbenhedsregistre i andre lande, så det er muligt på tværs af grænser at få verificeret information om de faktiske ejere. Men hvordan kan vi gøre det effektivt og troværdigt, når vi selv halter i samarbejdet, og for eksempel ikke er med i EU’s retlige samarbejde eller samarbejder med EU’s nye fælles anklagemyndighed,’ spørger Jesper Olsen og slutter:
XXX
‘Krigen i Ukraine er tragisk. men bliver ikke den sidste, hvis ikke vi får taget det helt store opgør med korruption. Med krigen i Ukraine har korruption overhalet klimaet, som verdens største udfordring. For det er i demokrati og fredelig sameksistens og samhandel, at nøglen til at nå FN’s verdensmål ligger. Det kan vi kun, hvis vi stopper med at lukke øjnene for den systematiske misbrug af betroet magt til egen vinding’ slutter Jesper Olsen.
Scroll to Top