Nyt EU direktiv om virksomheders rapportering om anti-korruption I forbindelse med et forslag om et nyt regnskabsdirektiv har EU kommissionen også fremsat et forslag, om at virksomheder skal rapportere om deres samfundsansvar – herunder deres aktiviteter for at bekæmpe korruption. Mange virksomheder har i flere år været pålagt at rapportere om deres miljøforhold, men hvis dette forslag vedtages vil det være første gang at der bliver rapporteringspligt om anti-korruptions aktiviteter. Formålet med forslaget er at øge virksomhedernes gennemsigtighed. I dag er Danmark et af de få lande, der har en tilsvarende rapporteringslovgivning, men den omfatter ikke krav om, at virksomheder skal fortælle, hvordan de undgår og arbejder for at bekæmpe korruption. Hvad indeholder det nye rapporteringskrav? Kravet vil blive stillet til virksomheder med over 500 ansatte og enten en balance på 20 mio. € (150 mio. kr.) eller en nettoomsætning på 40 mio. € (300 mio.kr.) – ca. 16.000 virksomheder på EU plan. Virksomhederne skal udarbejde en redegørelse, der indeholder oplysninger om miljøforhold, sociale og medarbejderrelaterede emner, samt forhold vedrørende respekt for menneskerettighederne, bekæmpelse af korruption og bestikkelse. Desuden skal virksomhederne beskrive deres politikker på disse områder, foruden resultaterne af disse politikker og de risici som er forbundet med de anførte emner, og hvordan virksomheden håndterer disse risici. Rapporteringen kan fremlægges på grundlag af nationale, EU-baserede eller internationale rammer, f.eks. FN’s Global Compact, FN’s retningslinjer om menneskerettigheder og erhvervsliv, OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder, ISO 26000, Global Reporting Initiative (GRI) m.fl. Virksomheden skal oplyse, hvilken ramme der er valgt som grundlag for oplysningerne. Transparency ser frem til at EU endeligt får vedtaget forslaget Transparency International Danmark hilser forslaget velkomment. Dels giver forslaget muligheder for, at der kommer større indsigt i virksomhedernes brug af smørelse. Dels bliver det mere synligt, hvilke virksomheder der tager anti-korruptions dagsordenen alvorligt, og derfor har etableret nul-tolerance politikker, anti-korruptionsprogrammer og trænet medarbejdere i at undgå korruption på alle niveauer. Forslaget forventes vedtaget i Europaparlamentet i foråret 2014.

I anledning af at Transparency International fylder 20 år bør de, som interesserer sig for det historiske perspektiv købe og læse bogen “Waging war on corruption” (Inside the movement fighting the abuse of power). Bogen er skrevet af Frank Vogl, som er en af stifterne af Transparency International (TI).  Han har tidligere haft en overordnet stilling i Verdensbanken. Bogen er på engelsk, fylder 284 sider og består af 3 store dele: Del 1: Drama. Heri gennemgås hvordan korruption indtil 1990 reelt var tabu-belagt. Der gennemgås eksempler på korruptionsforbrydelser og ofrenes situation behandles. Desuden omtales de politiske skurke og de erhvervsfolk, der nyder godt af korruption. Endelig omtales en række af bevægelsens aktivister. Afsluttende drøftes betydningen af korruption for den manglende sikkerhed globalt. Del 2: Action. Hvordan medierne og research bruges til at skabe opmærksomhed. Betydningen for retfærdighed og demokrati. Kriminalisering af bestikkelse og endelig den officielle politiske accept a at korruption er kriminelt. Del 3: Moving forward. Behandler forståelsen af krav til god regeringsførelse, initiativer fra OECD, G20 m.fl. Desuden anvises nogle yderligere mulige initiativer. Bogen indeholder desuden en række bilag med oversigter over de væsentligste globale målinger af korruption (Bribe Payers Index, Corruption Perception Index) samt omtale af andre initiativer vedr. korruptionsbekæmpelse (FN’s konvention mod korruption, Europarådets konventioner, Global Financial Integrity samt OECD’s konvention imod bestikkelse). Bogen kan købes via TI-DK. Du skal blot indsætte 325 DKK på foreningens bankkonto (Danske Bank, reg. nr. 9570, kontonr. 1779508) og anføre navn, adresse, e-mail og telefon samt BOG OM TI. Så sender vi bogen til dig. Vidste du at: Den blodigste krig i nyere tid foregik i Den Demokratiske Republik Congo og har kostet over 5 millioner menneskeliv. En væsentlig årsag hertil er landets enorme mineralrigdomme, som talrige politiske og militære ledere har brugt til personlig berigelse. Mange fattige i verden må bruge en væsentlig del af deres beskedne indkomst på bestikkelse, til “gratis” sundhedsydelser og til “gratis” skole. Den fattige afrikanske stat Gabon havde i en årrække verdens højeste forbrug af champagne pr. indbygger. Det skyldes den nu afdøde korrupte præsident Omar Bongo og hans tørstige elite. Månedsbladet Forbes udgiver hvert år en oversigt over verdens rigeste mennesker – tror de. Oversigten medtager naturligvis ikke de mennesker, som har store skjulte formuer. Det ser ud som om, at både den ægyptiske ex-præsident Hosni Mubarak og Libyens ex-diktator Moammar Ghadaffi reelt har været blandt de 5 rigeste i verden, takket være korruption. Og det er kun kommet frem efter de blev væltet.

Det er i år 20 år siden, at en række personer med Peter Eigen i spidsen lagde hjørnestenen til kampen mod korruption med indvielsen af ​​Transparency International på en konference i Berlin. Frustrerede over den manglende vilje blandt verdens ledere til offentligt at anerkende behovet for at bekæmpe korruption, besluttede deltagerne at vende slagets gang mod bestikkelse, underhånds aftaler og misbrug af magt, og skabe “en international koalition mod korruption i internationale forretningstransaktioner.” I de tyve år, der er gået siden da, har Transparency Internationals daglige indsats bevæget sig fra ikke kun at belyse forretningstransaktioner og omfatter nu en kolossal indsats for at skabe gennemsigtige regeringer og ansvarlige ledere, et bredt netværk af fortalervirksomhed og juridiske rådgivningscentre , skelsættende forskning og, sidst men absolut ikke mindst, en tilstedeværelse i mere end 100 lande, skabt ved hårde arbejde, engagement og dristighed. På nationalt plan, har uafhængige chapters i 107 lande med held advokeret for whistleblower beskyttelse, love om offentlig adgang til information og andre regeringsførelses reformer. På lokalt plan har bevægelsens juridiske rådgivningscentre, der eksisterer i mere end 60 lande, tilbudt gratis rådgivning til ofre for korruption og har presset på for forandring. Takket være vores fælles indsats, mod og opfindsomhed, har korruption i de sidste 20 år gået fra at være et tabubelagt emne til at være det mest omtalte emne i forhold til sociale udfordringer på verdensplan. Med to internationale aftaler (OECD konventionen om bekæmpelse bestikkelse, ratificeret af 40 lande, og FN-konventionen mod korruption, som er ratificeret af 165) samt flere regionale konventioner regeringer imellem, der søger at stoppe svøbet af udenlandsk bestikkelse og korruption, er vi allerede kommet et pænt skridt på vejen. Ser man på de næste 20 år, vil vi sammenlægge vores individuelle styrker for at skabe en verden fri for korruption, hvor folk både kan forvente, at deres ledere bliver holdt til ansvar og ikke skal møde bestikkelse som i dag. På den måde, kan vi komme det næste og vigtige stykke af vejen. Transparency International vil gerne takke alle der yder en indsats for organisationen, medlemmer som frivillige, private som virksomheder, for deres indsats i kampen mod korruption.

Besøg af Transparency Internationals formand I forbindelse med Anti-korruptionskonferencen afholdt d. 30. maj i samarbejde med DI og CBS, havde TI-DK inviteret Transparency International’s internationale formand – Huguette Labelle – som key-note speaker. Vi fik fornøjelsen af at have Huguette i Danmark fra d. 29. maj til d. 1. juni, hvilket vi udnyttede til fulde med et travlt program af spændende møder. Mange spændende møder Det blev til en lang række forskellige møder og interviews omkring temaet for konferencen, nemlig anti-korruptionsarbejdet i den private sektor. Blandt andet holdt Huguette møde med TI-DKs støttemedlemmer og det nordiske Global Compact Netvork, ligesom der blev lavet et større portræt interview med hende, som blev bragt i Berlingske den 10. juni. Det blev også til et møde med udviklingsminister Christian Friis Bach, hvor der blev diskuteret samarbejde mellem TI og Danida, budgetstøtte og bekæmpelse af korruption i de lande, som Danmark støtter med udviklingsbistand. Huguette mødtes også med Folketingets Ombudsmand og fik et indblik i hvordan denne institution fungerer samt om samarbejde med ombudsmands-instyitutioner i andre lande. Hun mødtes også med OSCE Parliamentary Assembly (den organisation, der overvåger valghandlinger i mange lande) og sluttede sin sidste dag af med et møde med Transparency Greenland. Offentlighedsloven og den vigtige tillid Da Huguettes besøg faldt sammen med andenbehandlingen af forslaget til ny offentlighedslov, fik Huguette fortræde for Folketingets Præsidium og Retsudvalg i den anledning. Her talte hun om internationale tendenser og best practice indenfor offentlighedslovgivning, og pointerede flere gange, at de folkevalgte må holde sig for øje, at den information de besidder, tilhører borgerne i et demokrati. Embedsværk og ministre administrerer denne information, og selvom der naturligvis skal være grænser for offentlighed, bør udgangspunktet være, at informationen tilhører borgerne. De grænser der skal være, bør defineres klart og utvetydigt. Internationalt kan man således også se, at i mange af de lande der vælger en meget åben tilgang, nyder de folkevalgte som resultat også stor opbakning. Dernæst pointerede Huguette for både præsidiet og retsudvalget, at det fornemmeste de folkevalgt har, er folkets tillid. Den tillid bør man som folkevalgt altid værne om, og det gøres bedst ved at styrke troen på, at man som regering ikke har noget at skjule. Huguettes besøg blev for TI-DK således endnu en lejlighed til at understrege vores store bekymring over den offentlighedslov der er blevet vedtaget af Folketinget. Netop den tillid som Huguette taler om, frygter vi kan svækkes gennem denne lov. Tidligere års Global Corruption Barometer har vist, at danskerne har mindst tillid til politiske partier og medier når det kommer til muligheden for korruption. Netop offentlighedsloven skal styrke tilliden til disse to institutioner ved dels at give borgere og journalister adgang til information om magtens forvaltning, og samtidig give journalister adgang til validt materiale for deres historier. Med en offentlighedslov der i så høj grad lukker ned for det der foregår risikere tilliden til begge institutioner at svækkes, idet man som journalist nu i stedet må bygge sine historier på anonyme kilder. Vi tror på, at den information der vil ud, også kommer ud. Og når offentlighedsloven ikke længere tillader det, vil den finde vej ud som brune konvolutter og anonyme kildeudsagn. Dette leder til en sidste vigtig pointe i denne sag, nemlig at den beklagelige vedtagelse af den nye offentlighedslov understreger vigtigheden af at vi i Danmark får en bedre lovgivning på whistleblower området. Dette har TI-DK advokeret for i mange år, og vi vil den kommende tid lægge yderligere kræfter i at arbejde med denne sag.

ECA = Europe & Central Asia TI’s nationale chapters er organiseret i regioner. Danmark er med i ECA, som omdatter Europa og Centralasien. Der er ca. 50 chapters i ECA, heraf 28 fra EU. Fra Nuuk i vest til Vladivostok i øst. Fra Thule i nord til Ankara i syd. ECA dækker næsten hele spektret på Corruption Perception Index, fra Danmark/Finland på plads nr. 1 til Kirgistan på plads nr. 154. TI afholder hvert år møder for chapternes repræsentanter: Regionale møder i forsommeren og globale møder i senefteråret. Det regionale ECA-møde fandt sted 5.-7. juni i Lissabon og havde samlet ca. 150 deltagere. Fra TI-DK deltog foreningens formand Knut Gotfredsen. Agenda Formålet med de regionale møder er dels kommunikation fra TI-S (hovedkontor) til de nationale chapters, dels drøftelser om implementering af TI’s strategi og endelig møder mellem de enkelte chapters om fælles interesseområder. Strategiske områder “No impunity” er et af de vigtige punkter på TI’s agenda. Det kan nærmest oversættes ved “Ingen straffrihed”. Målet er dels at retsforfølge korrupte magthave m.fl., dels at returnere de stjålne værdier til staterne og dermed befolkningerne. Der var nogle meget spændende indlæg fra bl.a. Rusland og andre østeuropæiske lande og fra de mere fjerne centralasiatiske lande, bl.a. Kazakstan. Der blev drøftet detaljerede handlingsplaner og aktivitetsområder, men det er også klart, at den korrupte klasse vil ikke passivt se til at deres værdier tages fra dem. Derfor ser man også i de mest korrupte lande, at der kan være væsentlige personlige og/eller økonomiske risici for TI’s medarbejdere og frivillige. Den finansielle sektor er et andet væsentligt punkt på TI’s agenda. Dels er der den korrupte forretningsadfærd i sektoren selv (for eksempel er summen af de bøder, som den engelske banksektor er idømt for manipulation af LIBOR-renten større end Ghana’s BNP). Dels er der sektorens rolle og adfærd i relation til håndteringen af udbyttet fra korruption (og anden kriminalitet) og placering af pengene i pengely/skattely. Der er mange gæt på hvor mange trillioner USD der er tale om, men et præcist tal kan i sagens natur ikke opgøres. TI’s Private Sektor gruppe arbejder bl.a. med den finansielle sektor. Den økonomiske krise har ikke svækket korruptionen, snarere tværtimod. Det blev også understreget i foredraget af Nicola Bonucci, som er chef for OECD’s juridiske afdeling. Han konstaterede bl.a. at OECD’s medlemmer ikke gør en tilstrækkelig indsats for at bekæmpe bestikkelse i udlandet (det gælder desværre også Danmark). Måske betyder den økonomiske krise, at virksomhederne er lidt mere ivrige efter udenlandske ordrer og måske også at myndighederne ser mere igennem fingre med det. Andre chapters Det var rigtig spændende for mig at møde TI-folk fra de mange chapters. Der lægges fantastisk megen energi og entusiasme i landene, så man må tro på at det hjælper, selvom det er på den lange bane. Et af de områder, som jeg fulgte opmærksomt var “Local Integrity Studies”, dvs. måling af korruption/integritet på niveauet under nationalstaten (i Danmark er det kommuner og regioner). Mange chapters har gennemført eller er igang med at gennemføre sådanne analyser. Det var tankevækkende at se præsentationen fra Bosnien-Hercegovina, hvor kommunerne var farvelagt efter graden af korruption (baseret på rimeligt detaljerede data). Korruption i kommuner og regioner er et af TI-DK’s strategiske satsningsområder, og det bliver spændende at se resultatet for danske kommuner om et par år. Også Norge havde et spændende projekt igang på området. Der var også en workshop om privat partistøtte i EU. Det er jo rigtig vigtigt her op til valget i maj 2014 til EU-parlamentet. TI-DK vil forsøge at præge reglerne i Danmark, men spørgsmålet er om Folketinget “bider til bolle” eller fortsat sylter den opstramning af lovgivningen, som Danmark for 10 år siden forpligtede sig til i Europarådet. Sammenfatning Det var et spændende møde. Når man ser hvad andre TI chapters skal kæmpe imod, bliver man taknemmelig for at leve i et af de mindst korrupte lande i verden. Men det giver bestemt også en forpligtelse til at dele vores erfaringer med andre (og huske selv at lære af de andre).

G8 og finansiel transparens G8-lederne drøftede på deres årlige møde i juni i Nordirland behovet for at gøre det finansielle system mere gennemsigtigt. David Cameron opfordrede til at finansiel åbenhed skulle være kernen i dette års G8-dagsordenen. Der er en enkel, omkostningseffektiv måde at tage et stort skridt mod at realisere denne vision – alle selskaber (og fonde) skal offentligt registrere navnene på deres reelle ejere. Desværre udestår det endnu for G8-lederne at overbevise verden om, at der kommer mere end store fagter og store ord ud af G8-mødet. “Alt for mange mennesker har været i stand til at gemme sig bag en hemmelig bankkonto langt uden for rækkevidde af retfærdighed.” siger Huguette Labelle, formand for Transparency International. Transparency International er med i Financial Transparency Coalition. Det er vi bl.a. fordi udbyttet fra korruption ofte havner i “pengely” (sammen med bl.a. penge fra organiseret kriminalitet og andre ulovlige pengestrømme). Vi bruger her betegnelsen “pengely” fremfor “skattely”, da formålet ikke primært er at reducere eller undgå beskatning, men helt at hemmeligholde pengenes eksistens. Pengely I dag kan de som betaler bestikkelse sammen med korrupte embedsmænd hvidvaske eller skjule penge og og desuden unddrage sig beskatning ved at maskere kilden til de ulovlige midler. Det sker ofte gennem koncentriske cirkler af skuffeselskaber, der ikke har nogen legitim økonomisk formål eller virksomhedsdrift. Eksistensen af disse skuffeselskaber er fremgår i myndighedernes registre, men ofte er der ikke noget krav om, at dokumentere hvem der reelt ejer selskabet. I nogle lande kan man nøjes med en “nominee” (stråmand) eller man kan sågar nøjes med ihændehaverbeviser. Denne uklarhed omkring ejerforhold gør det yderst vanskeligt for bankerne til at foretage risikovurdering af deres nuværende eller potentielle kunder, f.ex. i forhold til hvidvask. Som en illustration af problemets alvor viser rapporten Stolen Asset Recovery Initiative fra Verdensbanken, at sådanne selskaber med ukendte ejere blev brugt i næsten alle store korruptionssager. Kast lys på skuffeselskaber Hvis man skal slippe godt fra korruption med store beløb kræver det et sikkert “pengely” og nogle medhjælpere (f.ex. en stor og anerendt global bank), men først og fremmest “diskretion”. De fleste lande har flere offentlige og kommercielle selskabsregistre, der indsamler en bred vifte af oplysninger om selskaber registreret i deres jurisdiktion. I Danmark er det Erhvers- og Selskabsstyrelsen. Men denne information er uensartet fra land til land og der er stor forsel på hvad der registreres og hvad der er offentligt tilgængeligt Visse oplysninger er normalt tilgængelige for andre myndigheder (måske også andre landes myndigheder) efter anmodning. Men denne adgang til information er selvfølgelig begrænset til de oplysninger, som er registreret. I dag har 77% af EU’s selskabsregistre ikke engang registreret navne på de reelle ejere af virksomheder. G8-lederne burde have aftalt, at vedtage lovgivning, der pålægger virksomheder registreret i deres territorier og oversøiske jurisdiktioner at give fuld og regelmæssigt ajourførte oplysninger om deres reelle retmæssige ejere til de offentlige registre. Forudsat ukorrekte oplysninger eller ikke-vedligeholdte oplysninger bør resultere i alvorlige sanktioner, herunder strafferetlige sanktioner for forsætligt at give forkerte eller vildledende oplysninger. Gennemsigtighed er billig og omkostningseffektiv Etablering og ajourføring af disse selskabsregistre er en enkel og omkostningseffektiv måde at bevæge sig i retning af et mere gennemsigtigt finansielt system. EU-kommissionen anslår, at omkostningerne til at udvide selskabsregistrene i EU til også at omfatte ejerskab ville koste EU-regeringerne 15-30 M EUR årligt, men at man vil få mindst det dobbelte ind dels ved beslaglæggelse af ulovlige penge og dels ved et forøget beskatningsgrundlag. Nogle tal De 100 største koncerner på London Stock Exchange omfatter 34.216 datterselskab, joint ventures og associerede virksomheder. (Kilde: ActionAid) I 150 korruptionssager med store beløb var 172 virksomheder involveret med ialt 800 anonyme selskaber med mere end 50 MIA USD (Kilde:2011 World Bank StAR rapporten “The Puppet Masters”). Man kan lave et anonymt skuffeselskab online på under 10 minutter. Prisen kan være så lav som 5.000 DKK. For yderligere 3.000 DKK kan den reelle ejer af skuffeselskabet få en bankkonto og et kreditkort knyttet til bankkontoen. Links Download rapporter fra Financial Integrity om bl.a. ulovlige pengestrømme her Download alle rapporterne fra StAR-gruppen

UNDP konference UNDP (FN’s udviklingsorganisation) og den danske ambassade i Mexico afholdt den 8. maj et seminar om korruption i Mexico City. Fra Danmark deltog udenrigsminister Villy Søvndal, Jens Olsen fra Folketingets ombudsmand, Jens Lundsgaard fra Erhvervs- og Vækstministeriet samt TI-DK’s formand Knut Gotfredsen (undertegnede). Villy Søvndal holdt en virkelig god tale på fremragende engelsk ! Fra Mexico deltog bl.a. formanden Federico Reyes Heroles og direktøren for Transparency International Mexico samt en nyvalgt senator. Formålet med seminaret var at drøfte hvorledes korruptionsstatus er i Danmark (#1 i Corruption Perception Index) og Mexico (#105 på CPI) og hvilke initiativer der er igang. Jeg fik lov til at fortælle historien om hvordan vi i Danmark knækkede korruptionskurven, bl.a. med embedsmandsreformen i 1840’erne og med en stor social kapital med tillid som en vigtig faktor. Jeg kunne også konstatere, at Danmarks offentlighedslov er dårligere end Mexico’s. For mig var det fantastisk interessant at høre om kampen mod korruption i Mexico og at forstå det lange seje træk der kræves for at komme korruptionen til livs. Der var også mange spændende initiativer, bl.a. et lovkrav om “social witness” (repræsentant for borgerne) i alle store offentlige investeringer. Disse repræsentanter udpeges af TI-Mexico blandt sagkyndige og skal sikre samfundets interesse (bredt  forstået) i projektet fra start til slut. Det vil være interessant at prøve dette på store danske projekter. Transparency Mexico Jeg havde også lejlighed til at møde medarbejderne på vores kontor i Mexico City. Der er 16 fuldtidsansatte, og de laver rigtig mange spændende ting. Jeg kunne forstå, at korruptionen er meget forskellig i Mexico’s delstater, da centralregeringen ikke har fuld kontrol over delstaterne (vel nærmest som i USA). Det var meget inspirerende med tanke på den strategi 2013-2017, som TI-DK er igang med at implementere. Nogle Facts For at få en indikation af forskellene mellem Danmark og Mexico kan det være nyttigt med nogle nøgletal: Nøgletal Mexico Danmark Areal  km2 (* DK excl. Grønlands 2.166.000) 1.972.000 44.000 * Kultur Meget gammel Gammel Befolkning 110 M 5,5 M Forventet middellevetid (Male/Female) 74 M / 78 F 76 M / 81 F CPI score/placering 34 / # 105 90 / # 1 RTI score/place (Right to Information) 119 / # 6 63 / #78 Happiness score/placering 230 / # 51 273 / # 2 Human development index 84,2 95,2 Det hører også med til billedet, at Danmark er 1 stat, mens Mexico er en forbundsstat bestående af 19 delstater samt Mexico City. Du kan se Knut’s præsentation her: UNDP conference Mexico DF 20130508

Adm. Direktør for den danske medicinalvirksomhed Coloplast, Lars Rasmussen, var klar i sin retorik: Det er bedre at sige nej til en kontrakt og miste en ordre, end at vinde den ved at betale bestikkelse. Så kort kan det siges. Og det var et budskab, der lød igen og igen på konferencen som Transparency International Danmark afholdt d. 30. maj i et samarbejde med CBS og Dansk Industri. Her var den private sektor mødt talstærkt op for at tale om og lære at håndtere udfordringer med den korruption, som de ikke sjældent bliver mødt med, når de opererer internationalt. Konferencen blev afholdt i CBS’s undervisningslokaler, hvor ca. 100 virksomheder deltog som aktive studerende. De benyttede dagen til at suge ny viden til sig, erfaringsudveksle, bytte visitkort og diskutere deres daglige udfordringer med korruption og bestikkelse. Der var på konferencen lagt stor vægt på den praktiske håndtering af udfordringer med korruption.  Det betød oplæg om hvor man finder data til sin risikostyring og due diligence, hvordan og hvorfor man opretter whistleblowing-systemer og erfaringer med deres effekt, hvordan man udvikler en anti-korruptionspolitik og får både den øverste ledelse og medarbejderen på gulvet til at tage aktivt ejerskab gennem træning og involvering, bud på hvordan der kan kommunikeres om korruption, erfaringer med at samarbejde med andre om anti-korruptionsinitiativer og meget mere. I alt blev der præsenteret 13 virksomhedscases, som blev skudt i gang af den internationale formand for Transparency International Danmark Huguette Labelle. Hun sendte fra morgenstunden optimisme ud i plenum, om at det går den rigtige vej i kampen mod korruption, og at virksomheder ved netop at tage deres ansvar alvorligt er med til at hindre udbredelse af korruption og bestikkelse. Hun slog dog også fast, at verdens stater og regeringer har et stort ansvar, og at det er i fællesskab udfordringen skal løses. Konferencen blev afrundet med løfter fra Investering- og Handelsminister Pia Olsen Dyhr, der lancerede et initiativ om at hjælpe mindre og mellemstore virksomheder i kampen mod korruption. Et initiativ vi i Transparency International Danmark venter spændt på at se udfoldet i den nære fremtid. Konferencen og samarbejdet mellem TI-DK, CBS og Dansk Industri viste med al tydelighed, at emnet korruption og bestikkelse bestemt har stor interesse i den private sektor i Danmark, og er noget der tages seriøst på direktionsgangene. Men som Lars Rasmussen meget rammende beskrev, så er det kun gennem vedvarende opmærksomhed på emnet, at risikoen kan minimeres, for at en medarbejder et sted ud i verden egenrådigt beslutter at betale bestikkelse. Det er derfor umuligt at give garantier på at være korruptions-fri. Men ved at tage emnet seriøst og sætte ind med politikker, træning og sende et klart signal fra den øverste ledelse, er man nået et langt stykke vej med at få vist omverdenen, at her er der ingen grund til at spilde sin tid med at forlange penge under bordet. Og præcis sådan går en klar og aktiv anti-korruptionspolitik hen og bliver penge værd på bundlinjen.

Danmark har i 2000 tilsluttet sig OECD’s konvention mod bestikkelse i udlandet (OECD Convention on Combating Bribery of Foreign Public Officials in International Business Transactions). Konventionen har til formål at bekæmpe bestikkelse i forbindelse med eksport, og de lande, som har underskrevet konventionen står for næsten 70% af verdens eksport. De tilsluttede lande skal dels påse, at deres lovgivning opfylder konventionens krav og dels sikre en tilstrækkelig håndhævelse. OECD følger op på de enkelte lande i en række “fase-rapporter”. OECD har nu afleveret fase 3 rapporten om Danmarks efterlevelse af konventionen og der er en række alvorlige påtaler på grund af manglende indsats. Rapporten er på engelsk, fylder 67 sider, og er forfattet af en finsk og en slovakisk statsanklager, som har stået for gennemgangen. Nogle steder er sproget lidt juridisk spidsfindigt, men som hovedregel er det klart og tydeligt. Håndhævelsen af forbud mod bestikkelse ligger hos Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) og fase-3-rapporten giver en meget skarp påtale af de manglende resultater i efterforskning og retsforfølgelse: I de 12 år, hvor Danmark har være tilsluttet konventionen er der reelt kun 1 sag indenfor konventionens område, hvor der er givet sanktioner, og det endda ikke ved domstolene men ved et forlig. Denne sag handler om firmaet MissionPharma, som bestak 2 hollandske konsulenter, som arbejdede for FN (UNDP). Herved opnåede MissionPharma store ordrer (143 M USD eller ca., 850 M DKK) på medicin til Den Demokratiske Republik Congo. MissionPharma betalte ialt 23 M  DKK som del af forliget. Det skal bemærkes, at de 14 sager, som SØIK har afsluttet mod danske virksomheder i relation til Olie-for-Mad skandalerne falder udenfor OECD konventionen, da sanktionerne ikke vedrører bestikkelse (var forældet), heller ikke overtrædelse af embargo (også forældet) men kun konfiskation af fortjenesten. Iøvrigt blev 13 af de 14 sager afgjort ved forlig og kun en ved domstolene. Efterforskningen har ikke været tilstrækkelig målbevidst, således har man lukket 2 sager, fordi de lande, hvor man søgte beviser (Malta og UAE) ikke besvarede SØIK’s henvendelser. De lovmæssige initiativer hører naturligvis under justitsministeriet, og her giver fase-3-rapporten påtaler for bl.a.: Utilstrækkelige strafferammer for bestikkelse og regnskabsfusk. Manglende præcisering af hvornår “smørelse” kan tillades. Manglende beskyttelse af whistleblowere i såvel den offentlige som i dne private sektor. Transparency International finder det meget beklageligt, at Danmark – som ellers ligger pænt internationalt på anti-korruptions-indekset CPI – i den grad er bagud når det gælder håndhævelse af forbuddet mod danske virksomheders brug af bestikkelse i udlandet. Læs hele rapporten her

Torsdag d. 30. maj kl. 9:00 åbner dørene til årets store konference om korruption i den private sektor. Transparency International Danmark er stolte over at kunne præsentere to prominente internationale hovednavne: Formand for Transparency International Huguette Leballe og Administrerende direktør for Coloplast A/S, Lars Rasmussen som konferencens keynote speakers. Korruption og bestikkelse er ulovligt. Samtidig er det en realitet danske virksomheder i stigende grad må forholde sig til, når de opererer på de internationale markeder. Det stiller virksomhederne i en situation, hvor international lov og lokal praksis støder sammen. Transparency International Danmark inviterer sammen med CBS og Dansk Industri til heldagskonference den 30. maj 2013 om den private sektors rolle og muligheder i den internationale kamp mod korruption. Konferencens målgruppe er først og fremmest danske virksomheder. Sigtet er at styrke deltagernes forståelse af virksomhedernes ansvar og muligheder i den internationale kamp mod korruption, herunder de praktiske implikationer heraf. Internationale eksperter og praktikere i anti-korruption vil indlede med korte, overbliksgivende oplæg. Herefter vil konferencen stille skarpt på en række centrale temaer, der gøres til genstand for drøftelse med konferencedeltagerne. Der vil således blive rige muligheder for at stille spørgsmål og diskutere undervejs. Der er kun et begrænset antal pladser, derfor opfordrer vi til at man tilmelder sig hurtigst muligt. Tilmelding sker direkte gennem konferencens hjemmeside: Konference Undgå korruption 30. maj. Tilmeldingen lukker d. 1. maj 2013. Konferencens tre temaer tæller Lovgivning – hvilke regler gælder? Når danske virksomheder opererer globalt, skal de stå på mål for korruptions- og bestikkelseslovgivning af ekstraterritorial karakter, et forhold som mange virksomheder endnu ikke er klar over. Danske virksomheder er således underlagt skærpet lovgivning i USA og Storbritannien når de, eller deres tætte forretningsforbindelser, gør forretning i lande som Kina, Mexico, Rusland, Brasilien eller Sydafrika. Det betyder, at hvad der i et land betragtes som almindelig praksis, eksempelvis ’smøring’ eller graciøse gaver, pludselig kan blive lovstridigt jævnfør reglerne i et andet land. Vi vil kigge nærmere på international lovgivning, de mulige konsekvenser af ikke at følge den, reglerne for smørelse, samt muligheder og udfordringer med whistleblower-ordninger der etableres på tværs af landegrænser. Nøgleord: UK Bribery Act Foreign Corrupt Practices Act Dansk anti-korruptionslovgivning Regler og håndtering af smørelse Whistleblowing-ordninger på tværs af grænser Lov versus lokal praksis Compliance programmer og risiko-analyser Proces og praksis – hvordan bekæmper vi korruption og bestikkelse i hverdagen? Der er ofte forskel på hvad vi siger vi vil gøre, og hvad vi rent faktisk gør. Det gælder også i kampen mod korruption og bestikkelse. Med knappe ressourcer og mange arbejdsopgaver er det en daglig udfordring at få alle i virksomheden til at bruge og efterleve de udstukne retningslinjer. Hvordan sikrer man sig eksempelvis at ingen medarbejder eller tæt forretningsforbindelse bliver fristet til at modtage eller give ekstravagante gaver, bruge en del af sin bonus til bestikkelse, eller begår underhåndsaftaler med en leverandør? Her kan virksomhederne lære af hinandens erfaring med anti-korruption i praksis. Få blandt andet indblik i hvorledes en anti-korruptionspolitik kan udformes, medarbejdere kan trænes, whistleblower-ordninger kan etableres og risikovurderinger udformes. Nøgleord: Anti-korruptionspolitik og implementering Udarbejdelse af risiko-analyser Træning af medarbejdere Effektive whistleblower-ordninger Fælles fodslag – kan virksomhederne samarbejde med hinanden og andre aktører om anti-korruption? Her vil vi fokusere på de muligheder, virksomheder kan skabe sig ved at samarbejde i kampen mod korruption.  Der er efterhånden god erfaring med branchesamarbejde om fælles kodeks, integritets pagter og inddragelse af ngo’er og myndigheder i at løse konkrete udfordringer. Samtidig er frivillig afrapportering af udfordringer med korruption og bestikkelse blevet mere og mere populært, herunder større gennemsigtighed om brud på virksomhedens kodeks og politikker. Deltagerne vil få indsigt i de muligheder, der ligger i at gå sammen med andre om at bekæmpe korruption og bestikkelse, herunder viden om konsekvenserne af at være mere åben om virksomhedens udfordringer i forholdet til konkurrenter og andre aktører. Nøgleord: Branche initiativer til bekæmpelse af korruption og bestikkelse Samarbejde med ngo’er og myndigheder Integritets pagter på offentlige udbudsprojekter Rapportering om udfordringer med korruption og bestikkelse