Transparency på Roskilde Festival 2018

Transparency International Danmark er i 2018 Equality Partner med Roskilde Festival. Det betyder, at vi i år bidrager til festivalen med forskellige events under overskriften ”økonomisk lighed”. Festivalen er en ideel platform for vores oplysningsarbejde, og vi glæder os til samarbejdet med festivalen og dens publikum. Med holdningspartnerskabet følger en generøs donation, som skal bruges på at udvikle og producere nye formater for vores oplysningsarbejde. I 2018 vil vi således være tilstede på ligestillingsfestivallen Talk Town, Roskilde Festival, Ungdommens Folkemøde samt naturligvis på den internationale antikorruptionskonference IACC. I den forbindelse søger vi frivillige Se mere her.

Transparency på Roskilde Festival 2018 Læs videre »

Politibetjente dømt for bestikkelse

I dag er der kommet domsafgørelse i Østre Landsret i sagen om Karsten Ree og to politibetjente. Dommen omstøder en tidligere afgørelse fra byretten, hvor de to betjente først blev frifundet. De to politibetjente findes skyldige i uberettiget at have modtaget gaver fra Karsten Ree. Straffen er 20 dages betinget fængsel til hver for overtrædelse af den mildeste bestikkelsesparagraf. Der er tale om paragraf 144, der omfatter passiv bestikkelse.

Politibetjente dømt for bestikkelse Læs videre »

Udbudsfusk i Rigspolitiet

Der er tilsyneladende tale om udbudsfusk i Rigspolitiet. Det er kommet frem i medierne, at Bettina Hansen, ansvarlig i Rigspolitiet for bl.a. indkøb af konsulentydelser, har begået udbudsfusk i forbindelse med at sende konsulentopgaver uden om lovpligtigt udbud. Der er tale om tilbudsfusk, idet to af hendes bekendte fik meget store konsulentopgaver uden lovpligtigt udbud. I begyndelsen af 2017 forlod Bettina så Rigspolitiet med et gyldent håndtryk.

Udbudsfusk i Rigspolitiet Læs videre »

Transparency International Danmark har fået ny bestyrelse og formand

Torsdag den 8. marts afholdte Transparency International Danmark generalforsamling. Dette ledte blandt andet til en ny bestyrelse og formand. Natascha Linn Felix blev valgt som formand for en to-årig periode. Natascha har været en del af bestyrelsen siden 2013 og har både haft perioder som næstformand og formand. Hun er yderst kvalificeret til at tage rollen som formand og er godt inde i TI-Danmarks arbejde. Bestyrelsen vil det næste år bestå af Anne Brandt Christensen, Pernille Boye Koch og Marina Buch Kristensen, som alle blev valgt i 2017. Derudover er Christian Ougaard blevet genvalgt. Der er i år kommet fire nye ansigter til bestyrelsen: Tormod Tingstad, Jesper Olsen, Karinna Bardenfleth og Terkel Riis Jørgensen.

Transparency International Danmark har fået ny bestyrelse og formand Læs videre »

Korruptionens reelle ansigt på filmlærredet med dansk islæt

ANMELDELSE: Transparency havde for nylig fornøjelsen af at se filmen ”Dobbeltspil”, og bagefter høre instruktøren Per Fly og whistleblower danske Michael Soussan fortælle om filmen og baggrunden. Filmen giver en rigtig god indsigt i grådighed og løgne i FN systemet og viser at kampen for en bedre verden kan vise sig at dække over helt andre griske kræfter, der har magten under overfladen.

Korruptionens reelle ansigt på filmlærredet med dansk islæt Læs videre »

CPI 2017: Danmark opfattes ikke længere som det mindst korrupte land i verden

Tilbagegangen fortsætter: Danmarks score på det internationale Corruption Perceptions Index (CPI) falder for tredje år i træk, og må i år afgive førstepladsen til New Zealand. Det giver grund til bekymring og fornyet opmærksomhed på tiltrængte reformer.   Transparency International Danmarks formand, Natascha Linn Felix, advarer mod en bekymrende tendens: ”Vi er bekymrede, men ikke overraskede”, siger hun og fortsætter: ”I Danmark bygger vi på et stærkt historisk fundament, når det kommer til fravær af korruption og et ubestikkeligt embedsværk. Det seneste årti har vi desværre set en forandring i magtfordelingen og øget lukkethed i forvaltningen af magten. Det slår skår i tilliden, og nu slår denne udvikling igennem i opfattelsen af Danmark som ikke-korrupt land”.

CPI 2017: Danmark opfattes ikke længere som det mindst korrupte land i verden Læs videre »

Transparency Sommerskole 2018

Kære interesserede Vi er glade for at annoncere at ansøgningsfristen for Transparency summerschool 2018 nu er åben. Transparency School 2018 vil foregå i Vilnius, Litauen. Denne sommer vil kurset vare fra d. 2.-8. juli og være målrettet unge mennesker, som kunne tænke sig at blive klædt på til kampen mod korruption. Målet er at hjælpe unge med at udvide deres anti-korruptionsviden og evner til at gå forrest i kampen mod korruption for derved at styrke det nationale chapters arbejde.

Transparency Sommerskole 2018 Læs videre »

IACC CALL FOR WORKSHOPS

15-02-2018 Du har nu chancen for at sætte dit præg på den internationale antikorruptions konference – IACC -som løber af stablen fra den 22.-24. oktober 2018. IACC vil inkludere 35 workshops der har til formål at skabe eftertanke hos konferencens deltagere. Alle forslag skal være inspireret af dette års tema: Toghether for Development, Peace, and Security: Now is the Time to Act.

IACC CALL FOR WORKSHOPS Læs videre »

Øget overvågning af topembedsmænd for at opdage bestikkelse

15-02-2018 Finanstilsynet har offentliggjort en liste over 830 danskere, der har øget risiko for at blive udsat for hvidvask eller korruption. Derfor skal banker og pensionskasser nu overvåge departementchefer, ambassadører og styrelsesdirektører for at opdage mistænkelige transaktioner.

Øget overvågning af topembedsmænd for at opdage bestikkelse Læs videre »

Nyt i ATEA-sagen

15-02-2017 ATEA-sagen fortsætter i Retten i Glostrup. Alle de tiltalte er afhørt om de forhold der er rejst tiltale på. Der er indtrådt betydelige forsinkelser, da Anklagemyndigheden (SØIK) manglede at videregive godt 80.000 mails til forsvarsadvokaterne. Der er afsat yderligere retsdage, og vi kommer nok hen mod sommer, før der kan ventes dom.

Nyt i ATEA-sagen Læs videre »

Scroll to Top