Korruptionsindeks 2016: Sådan er niveauet af korruption rundt om i verden

25-01-2017 Transparency International’s seneste korruptionsindeks (CPI2016) viser, at misbrug af magt, hemmelige aftaler og bestikkelse fortsat er en væsentlig ødelæggende faktor i mange lande i verden. 122 ud af de 176 lande i CPI2016 scorer mindre end 50, dvs. 70% af landene. Korruptionsindekset CPI2016 viser, at størstedelen af verdens befolkning lever i lande, hvor de er udsat for korruption ved mange offentlige instanser, fra udstedelse af lokale tilladelser til håndhævdelelse af love og regler. Korruption ødelægger samfundsøkonomien og fratager den enkelte borger muligheden for at bygge en fremtid Det er hårdt at skulle betale bestikkelse for at få de ydelser, som samfundet skulle stille gratis til rådighed.

Korruptionsindeks 2016: Sådan er niveauet af korruption rundt om i verden Læs videre »

Danmark bundskraber i undersøgelse om hvidvask

24-01-2017 “Danmark offentliggør kun sparsomme oplysninger om bekæmpelsen af pengevask. Ud af 12 lande kommer Danmark dårligst ud i undersøgelse fra Transparency International.” Således skriver Jesper Høberg i Jyllandsposten i en artikel om hvidvask i Danmark. Med tilladelse fra Jyllandsposten, bringer vi her artiklen så vores følgere ligeledes kan få indsigt i hvordan Danmark i en kommende rapport udgivet af Transparency International kommer til at skrabe bunden som det mindst gennemsigtige på en liste af 12 undersøgte lande i rapporten. Rapporten kigger bl.a. på tilgængeligheden af offentlige informationer om fx  myndigheders kvittering af modtagelse om mistænkelige transaktioner, tilsynet med finanssektoren, m.fl. Blandt de undersøgte lande finder vi bl.a. Italien, Portugal og USA, hvor Danmark altså klarer sig dårligst! Læs hele artiklen her.

Danmark bundskraber i undersøgelse om hvidvask Læs videre »

Hvidvask: I Danmark for let at skjule midler fra bl.a. korruption

22-01-2017 Myndighederne ved ikke, hvor risikoen for hvidvask er tilstede, de er underbemandede og mangler koordinering af indsatsen mod hvidvask. Så barskt forlyder det i første udkast af vurdering af Danmarks indsats mod hvidvask og terrorfinansiering. Den er fra FATF (Financial Action Task Force), en international organisation, som Danmark og 34 andre lande er medlem af. FATF laver anbefalinger til landenes arbejde mod hvidvask og terrorbekæmpelse og evaluerer så  ca. hvert 4. år landenes indsats. Den endelige rapport foreligger til sommer, og ændringer kan blive foretaget. En ny hvidvask lov er under udarbejdelse, afledt af EUs 4. hvidvaskdirektiv, som forhåbentlig råder bod på nogle af problemerne. Transparency International mener, at indsatsen mod at skjule penge fra hvidvask kan forbedres på en række punkter, eksempelvis hvis det register over reelle ejere af virksomheder (en reel ejer i hvidvasklovens forstand, er en, der direkte/indirekte har kontrol med mindst 25% af en virksomhed), som skulle blive offentligt tilgængeligt og som er vedtaget 1. marts 2016, omsider kommer i drift. Er p.t. fortsat under udvikling hos Erhvervsstyrelsen. Der er tillige behov for øget fokus på rådgivere, dvs. revisores, ejendomsmægleres og advokaters, kendskab til deres klienter og oprindelsen til klienternes midler, herunder øget sanktionering af rådgiveres medvirken til hvidvask. Endelig skal der gives øget mulighed for  konfiskation af uforklarlig velstand (“Unexplained wealth”). Denne kan findes i dyre biler, fast ejendom, yachts, juveler, kunst og lovlige virksomheder m.v. Den 27. januar 2017 offentliggør Transparency International en rapport om 12 landes resultater af indsatsen mod hvidvask, heriblandt Danmarks.   Kilde: http://nyheder.tv2.dk/samfund/2017-01-20-danmark-star-til-klo-for-indsats-mod-hvidvask

Hvidvask: I Danmark for let at skjule midler fra bl.a. korruption Læs videre »

CPI2016 offentliggøres d. 25. januar

11-01-2017 Transparency International løfter sløret for det nye Corruption Perceptions Index d. 25. januar.   Er du også interesseret i Transparency Internationals arbejde, så kom forbi vores kontor på Porcelænshaven (CBS) d. 25. januar fra 14.00 til 17.00 til en snak om anti-korruption og CPI. Du er også velkommen, hvis du vil høre mere om TI Danmark. Måske har du en idé til et projekt, et emne der savner belysning, eller kom og hør nærmere om hvordan du kan involvere dig i vores arbejde. Porcelænshaven 18a, stuen, lokale 0.113 2000 Frederiksberg Kontakt venligst sekretariatet på dagen, hvis du har svært ved at finde vores kontor.

CPI2016 offentliggøres d. 25. januar Læs videre »

Morgenbriefing hos DIEH fredag d. 27. januar

27-01-2017 Anti-Korruption & Gennemsigtighed Tag en kollega under armen og kickstart din weekend med nye perspektiver på etisk handel på morgenbriefingen: ”Anti-Korruption & Gennemsigtighed”. Vi besøger Dansk Initiativ for Etisk Handel, og kaster lys på hvordan man er opmærksom på og sætter ind overfor korruption. Tilmeld dig her.

Morgenbriefing hos DIEH fredag d. 27. januar Læs videre »

Brasilianske anklagere bag "Operation Bilvask" tildeles TIs Anti-Corruption Award 2016

06-12-2016 Transparency International hyldede i lørdags den brasilianske gruppe anklagere bag “Operation Bilvask” (Lava Jato) ved at tildele dem årets anti-korruptionspris ved IACC i Panama.  Anklagerne bag gruppen Operacão Lava Jato har siden april 2014 stået forrest i kampen for at få afklaret, og retsforfulgt, bagmændende i Brasiliens hidtil største korruptionsskandale. Hvad der startede som en sag om hvidvask, har siden udviklet sig til landets største efterforskning og indtil videre 240 sigtelser og 118 domme, der løber op i 1256 år samlet fængselsstraf. Gruppen var bl.a. med til at sigte bagmændende i Petrobasskandalen, hvor det statsejede olieselskab havde kanaliseret millioner ind i “Lula” da Silva og Dilma Rousseffs (dengang præsident) arbjerderparti. Desuden har gruppen arbejdet hårdt for at indført præventive anti-korruptionsreformer i Brasilien, men disse er desværre kun blevet indført i lempet version, hvorfor gruppen nu truer med at resignere. Tillykke til Operacão Lava Jato, selvom arbejdet endnu ikke er færdigt. Se kort klip om gruppen og prisen. Se den originale pressemeddelelse.    

Brasilianske anklagere bag "Operation Bilvask" tildeles TIs Anti-Corruption Award 2016 Læs videre »

Danmark bliver vært for verdens største anti-korruptions-konference i 2018

03-12-2016 Vi er stolte af at kunne annoncere, Danmark bliver vært for verdens største anti-korruptions-konference i 2018. Anti-korruptions-organisationen Transparency International afholder sammen med IACC Council ca. hvert andet år en global anti-korruptions-konference – International Anti-Corruption Conference eller IACC. Konferencen er verdens største på området. IACC16 blev afholdt sidste år i Malaysia og lige nu afholdes IACC17 i Panama City. Konferencen samler hver gang mellem 1500 og 2000 deltagere, med repræsentanter fra regeringer, erhvervslivet, universiteter og sidst men ikke mindst personer, som dagligt arbejder med at bekæmpe korruption og fremme gennemsigtighed og integritet. Transparency International Danmark har sammen med det danske Udenrigsministerium arbejdet på at få værtsskabet for IACC18 til København. Vi er glade over at kunne meddele at det nu er lykkedes. Hovedformålet med IACC18 bliver styrkelse af anti-korruptionsarbejdet i forbindelse med udviklingsbistand. Det er derfor Ulla Tørnæs, der som minister for udviklingssamarbejde får ansvaret for Danmarks medvirken til IACC18. Danmark vurderes internationalt at være verdens mindst korrupte land, jfr. Transparency Internationals årlige Corruption Perception Index (CPI). De seneste 4 år har Danmark ligget på førstepladsen, senest med en score på 91 ud af 100 point. Det er derfor en særlig glæde, at konferencen for første gang finder sted på dansk jord.   Pressekontakt Christian Ougaard Bestyrelsesformand Mail:  cougaard [snabela] transparency.dk

Danmark bliver vært for verdens største anti-korruptions-konference i 2018 Læs videre »

Global standard for anti-korruption vedtaget

08-11-2016 Det er med glæde, at Transparency International Danmark konstaterer at en ny global standard for anti-korruption er vedtaget. TI har siddet med i den danske arbejdsgruppe og aktivt deltaget i arbejdet med udviklingen af standarden, som går under det knapt så mundrette navn ”ISO 37001 Ledelsessystemer vedrørende antikorruption – Krav og vejledning”. Standarden er netop lanceret af Dansk Standard og de øvrige involverede aktører verden over. Resultatet vækker begejstring og håb om øget professionalisering af arbejdet med anti-korruption blandt private virksomheder, civil samfundsorganisationer og offentlige myndigheder. Standarden er nemlig et redskab for alle typer af organisationer, store som små, lokale som globale, private som offentlige og forventes at skabe en fælles referenceramme for hvordan et anti-korruptionsprogram bør se ud. Selve standarden har fokus på de interne processer og ledelsessystemer, og lægger sig tæt op af eksisterende international lovgivning på området såsom den engelske og amerikanske anti-korruptionslovgivning. For at efterleve standarden kræves det, at organisationen har en klar ”tone-at-the-top” om at tage afstand til korruption fra ledelsen og bestyrelsens side, har klare processer for aktiv risikovurdering og due diligence, træner medarbejdere og kommunikerer. Det er selvsagt klart, at en standard ikke giver garanti for, at en medarbejder ikke begår korruption i virksomhedens navn. Det er derfor vigtigt for at få en reel effekt, at standarden ikke blot bliver en tick the boks-øvelse, men at intentionerne faktisk implementeres, og virksomheden åbner op for en dialog om udfordringer og dilemmaer om anti-korruption og bestikkelse. Det er reelt her, standarden skal stå sin prøve. Gennem de seneste år har det været en stigende tendens, at kunder indskriver krav om anti-korruptionsprogrammer i kontrakter med underleverandører. Her kan den nye standard spille en stor rolle, fordi der nu er enighed om, hvad et sådant program indbefatter. Samtidig er håbet, at det kan være med til at rykke den internationale agenda yderligere, således at korruption bliver anset som noget der helt kan undgås, hvis alle tager sit ansvar.

Global standard for anti-korruption vedtaget Læs videre »

Eksklusiv forpremiere på filmen SHADOW WORLD

2-11-2016 Transparency International Danmark inviterer til helt ekstraordinær forpremiere på SHADOW WORLD, filmen der afslører den korrupte virkelighed bag den globale våbenhandel. Vi er stolte over at kunne præsentere en forpremierevisning på SHADOW WORLD på Copenhagen Business School onsdag d. 9. november kl. 16.00. Filmen har får først premiere i Grand Teatret d. 13. november, men helt eksklusivt har vi fået lov at vise filmen for første gang i Danmark uden for pressen. Efter visningen får vi besøg af Andrew Feinstein (forfatter til bogen bag SHADOW WORLD), der vil give en gæsteforelæsning og svare på spørgsmål om filmen. Filmen vil på et senere tidspunkt også blive vist på DR2 Dokumania. Vi anslår at selve arrangementet varer i alt 2,5-3 timer og der vil være kaffe/te undervejs. Tilmelding skal ske via Facebook på følgende link: https://www.facebook.com/events/2131834450375732/   ANDREW FEINSTEIN Våbenindustiekspert og forfatter til “The Shadow World: Inside the Global Arms Trade” Andrew Feinstein er en af verdens førende eksperter i korruption og den globale våbenhandel. Han bliver hyppigt brugt på BBC, CNN, Al Jazeera og The Guardian, og hans forfatterskab er blevet offentliggjort af blandt andre The New York Times, Der Spiegel og Huffington Post. Som forfatter til bogen, som filmen SHADOW WORLD er baseret på, har han hjulpet produktionsholdet med de  aktuelle emner og historie, der behandles i filmen. Andrew grundlagde Corruption Watch UK, og er tidligere ANC-medlem i Sydafrikas parlament under Nelson Mandela. HVOR Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg . Lokale SPs14 HVORNÅR Onsdag d. 9. november kl 16.00. HVEM Eventet arrangeres af Transparency International Danmark, Final Cut For Real og CBS Film.     Instruktørens redegørelse for filmen “Da jeg udviklede historien sammen med Andrew, indså jeg, at korruption ikke er en beskidt, lille bivirkning ved våbenhandlen, men faktisk våbenhandlens definerende faktor. Og endnu vigtigere: At våbenhandlen er indviklet i udenrigspoliske beslutninger, der rent faktisk baner vejen for krig. Det drejer sig ikke om nogle småskurke, der sælger ulovlige våben. SHADOW WORLD handler om store virksomheder og medspillere på de højeste regeringsniveauer. Det er meningen, at forsvarsindustrien skal øge sikkerheden, men i stedet forårsager den det diametralt modsatte: En farligere verden. Politikere, der burde repræsentere vores håb og drømme, sælger os frygt og mareridt på vegne af de selvsamme virksomheder, som lobbyer for krig. Krigsindustrien manipulerer medierne til at kultivere frygt, hvilket har skabt en virkelighed defineret af vold. Min tilgang til fortællingen involverer medie-arkæologi: En undersøgelse af, hvordan medierne påvirker os, sideløbende med en undersøgelse af de myter om menneskets natur, der hylder grådighed og selviskhed. Jeg mener, at vi som mennesker kan vælge at omfavne et andet paradigme – ét, der er baseret på samarbejde, konflikttransformation og dialog. Som Howard Zinn engang sagde: ”At krig er en del af fortiden, betyder ikke, at det skal være en del af fremtiden”.”– Johan Grimonprez

Eksklusiv forpremiere på filmen SHADOW WORLD Læs videre »

Scroll to Top