Premierevisning på dokumentarfilmen Shadow World

26-10-2016 Transparency International Danmark udlodder 10 billetter til premierevisning på dokumentarfilmen SHADOW WORLD – BAG OM DEN INTERNATIONALE VÅBENHANDEL d. 13. november kl. 19.00 i Grand Teatret København.  Filmen afslører virkeligheden bag den globale våbenhandel og den desværre udbredte korruption der findes i denne branche, hvor der er meget lidt åbenhed. Temaet er på den vis lidt det samme som i Susanne Biers Emmy-vindende TV-serie Natportieren, baseret på John Le Carres roman. Shadow World vises kun i de danske biografer en enkelt gang ved en lidt speciel premierevisning i Grand Teatret København søndag d. 13. november klokken 19:00. Dagbladet Informations Emil Rottbøll har efter selve filmen på scenen en samtale med filmens instruktør Johan Grimonprez og forfatter Andrew Feinstein. Vi udlodder 10 (5×2) billetter ved lodtrækning blandt vores betalende medlemmer tirsdag d. 1. november kl. 12.00, så skynd dig at melde dig til. Vinderne vil blive kontaktet telefonisk eller pr. mail. Såfremt vi ikke kan træffe dig telefonisk og du ikke bekræfter modtagelsen af mail vil vi trække lod om billetten påny. Skulle du ikke være blandt de heldige vindere kan der købes billetter her (60 DKK pr. billet). Skulle du være forhindret i at møde op d. 13. november, vil filmen blive vist på DR2 Dokumania tirsdag d. 15. november kl. 20.45.  

Premierevisning på dokumentarfilmen Shadow World Læs videre »

22 Folketingsmedlemmer du ikke bør stole på – fra A til Z

14-10-2016 Cirka tolv procent af Folketingets medlemmer overholder IKKE reglerne om registrering af hverv og økonomiske interesser, som blev vedtaget i december 2014 af Udvalget for Forretningsorden. Det er et vigtigt led i vores vurdering af politikeres integritet og transparens, at vi kender deres øvrige hverv og økonomiske interesser. Ellers kan vi ikke vurdere om de i givne sager er inhablie og derfor ikke bør deltage i beslutninger. Det kaldes interessekonflikter. Interessekonflikter er faktisk punkt 1 i Danida’s anti-korruptions-politik, som bl.a. skal iagttages i forbindelse med brug af ulandsbistand. Der vurderes det, som værende en betydelig risiko.

22 Folketingsmedlemmer du ikke bør stole på – fra A til Z Læs videre »

Opfølgning på Anti-Corruption Summit London 2016

06-10-2016 TI publicerede sidste måned et opfølgende dokument, hvori der blev rettet fokus mod de tiltag forskellige deltagende regeringer “forpligtede” sig til ved Anti-Corruption Summit London 2016 tilbage i maj måned. Danmark deltog ikke ved topmødet. I maj samledes repræsentanter fra 43 regeringer, inkl. 12 regeringschefer, til topmøde i London med anti-korruption som overskriften. Det blev til en underskrevet erklæring med intentionen om at bekæmpe korruption på globalt niveau, samt over 600 forskellige tiltag fra de enkelte lande på national niveau. TI har nu publiceret en opgørelse af disse tiltag og forpligtelser, hvori de alle kategoriseres og præciseres som nye/gamle, ambitiøse/uambitiøse og konkrete/ukonkrete. I sidste ende dannes der et billede af aktuelle anti-korruptionsemner. Du kan læse de enkelte landes hensigtserklæringer her. Nedenfor har vi kogt tiltagene/forpligtelserne ned til de fem største fokusområder (se den fulde oversigther):

Opfølgning på Anti-Corruption Summit London 2016 Læs videre »

"Snowden" – Whistleblowing på det store lærred

29-09-2016 I dag har Oliver Stone’s  “Snowden”-whistleblower film premiere i de danske biografer . Filmen leverer på alle leder og kanter som en rigtig god Hollywood-film, men forvent ikke noget af historien, der ikke allerede er blevet behandlet på mere saglig vis. Stone’s film er en dramatisering af begivenhederne fra 2004 til 2013, hvor Edward Snowden gør karriere i den amerikanske sikkerheds- og efterretningstjeneste. Der skildres en fascinerende forvandling fra patriot til kritiker, bl.a. gennem Snowdens forhold til kæresten Lindsay Mills. Stone’s budskab er ikke til at tage fejl af: Snowden er en helt, men karakteren har flere nuancer end som så. Joseph Gordon-Lewitt leverer en kræftpræstation blandt hans allerbedste, og Lewitt formår at tegne et mere nuanceret billede af Snowden, der også har sine fejl og mangler. I sidste ende er “Snowden” en virkelig god skildring af historien om whistlebloweren Edward Snowden. Stone trykker på alle de klassiske filmknapper for at få billederne igennem, og enkelte gange bliver det lidt for meget og scenerne mister troværdighed. Historien om Edward Snowden har i Stone’s film været en tur igennem Hollywood-maskineriet, og selvom filmen er rigtig god, bidrager den ikke som sådan med noget nyt for de der fx allerede har set “Citizenfour” (hvis tilblivelse også skildres i “Snowden”). Selvom filmen tjener underholdningens formål, formår den også at levere et vigtigt budskab, der fortjener endnu større opmærksomhed i dag. Tag et kig på vores side her for at læse mere om whistleblowing, og tag også et kig hos foreningen Veron, der gør et flot stykke arbejde i kampen for whistleblowere i Danmark.

"Snowden" – Whistleblowing på det store lærred Læs videre »

Delegationsbesøg fra Sydkorea

07-09-2016 Vi fik i mandags besøg på kontoret af en delegation fra Sydkorea bestående af embedsmænd og lokalpolitikere fra Goyang City, en forstad til Seoul på lidt under en million indbyggere. Delegationen var organiseret i samarbejde med den sydkoreanske ambassade i Danmark, hvor 12 embedsmænd og lokalpolitikere fra Goyang City var fløjet til Danmark. Delegationen var anført af Goyang Citys egen borgmester, Dr Sung Choi.

Delegationsbesøg fra Sydkorea Læs videre »

Nu starter SE og Hør-retssagen snart

27-07-2016 Se og Hør-sagen ramte dagspressen for ca. 2 år siden. Fortrolige oplysninger om rige og kendtes brug af kreditkort blev brugt til historier i Se & Hør. En betroet medarbejder hos PBS (nu nets) havde benyttet sin systemadgang til  at overvåge kendtes kreditkort-transaktioner og sælge oplysninger herom videre til Se & Hør, ifølge anklageskriftet modtog “tys-tys-kilden” mindst 430 T DKK herfor. 7 navngivne personer (nuværende og tidligere ansatte hos Aller) samt  Aller Media A/S er tiltalt. Hvor ATEA-sagen handler om bestikkelse af offentligt ansatte (§122 og §144), handler Se & Hør sagen om bestikkelse af privat ansatte (§299). Politiet kræver fængselsstraf til alle 8 personer og bøde til Aller Media A/S. Efterfølgende kan  der så komme erstatninssager fra de rige og kendte, som har været omtalt i Se & Hør. Kilde: DR  

Nu starter SE og Hør-retssagen snart Læs videre »

Inspiration til sommerlæsning

27-07-2016 “The Hidden Wealth of Nations” af Gabriel Zucman, forord af Thomas Piketty, The University of Chicago Press. Enhver økonom kender skotten Adam Smiths bog “The wealth of Nations” fra 1776.  En anden vinkel på – skjult – rigdom er nu kommet i bogen “The Hidden Wealth og Nations” af Gabriel Zucman. Har beskrives de mekanismer, som kan bruges til at gemme formuer for beskatning, for kreditorer og ja – for ægtefæller. Zucmans bog beskriver mekanismerne og forsøger at kvantificere størrelsen af de formuer, som er skjult. Panama-leaks viser så nogle af de konkrete personer, som benytter mekanismerne og deres selskabskonstruktioner.

Inspiration til sommerlæsning Læs videre »

Nordea redegør for egen undersøgelse af "Panama-sagen"

20-07-2016 På et pressemøde fremlagde Nordea de foreløbige resultater af den interne undersøgelse af “Panama-sager”, primært i Luxembourg-afdelingen samt en advokatundersøgelse af ledelsen af Luxembourg-afdelingen. Vi bifalder den transparens, som fremlæggelsen er udtryk for, men kan  også konstatere, at det har stået dårligt til med efterlevelse af bankens fælles retningslinier nede af Luxembourg, og at bestyrelsen af afdelingen ikke har levet op til retningslinier for bestyrelsen der. Nordeas ledelse oplyser selv, at man endnu ikke opfylder hvidvask-reglerne fuldt ud. Man fik dog klart indtryk af at det er et område, som har top-prioritet hos koncernchef Casper von Koskull. Bankers overholdelse af hvidvask-reglerne er helt afgørende for at forhindre kriminelle i at skjule formuer optjent ved korruption eller andre kriminelle handlinger (samt for at forhindre terrorfinansiering). Det er derfor beklageligt, at nordens største bank stadig ikke er kommet i mål, selvom  de fik deres første millionbøde for overtrædelser tilbage i 2011. Læs hele redegørelsen her

Nordea redegør for egen undersøgelse af "Panama-sagen" Læs videre »

TOTAL frifindelse af medarbejder i Rudersdal kommune for korruption og bedrageri

07-07-2016 Østre Landsret frifandt den 22. juni 2016 en socialformidler (tidl. omtalt som socialrådgiver) fra Rudersdal kommune, som Lyngby ret idømte et års delvis ubetinget fængsel i august 2015. Hun blev her dømt for at have misbrugt sin stilling ved at have benyttet sin ægtefælles firma til vedligeholdelses arbejder på en ejendom, som kommunen havde lejet til sociale formål. Socialformidleren havde anket dommen fra Lyngby ret. Landsretten nævner i sin ultrakorte begrundelse for frifindelen, at den sker ”efter en samlet vurdering af bevisførelsen”. I ankesagen er 10 centrale vidner afhørt, nogle på ny. Det fremgår af disses udtalelser, at Rudersdal kommune foretog omorganisering samt chefrokeringer indenfor fagområdet, ligesom der er modstridende forklaringer om hvorvidt der forelå kompetencebeskrivelser for medarbejderne, og hvorvidt der var travlhed i afdelingen. Flere nævner, at vedligeholdelsesarbejderne relaterer sig til en social sag med adskillige klager og bekymring for flere. Set fra Transparency International Danmarks synsvinkel rejser sagen et væsentligt spørgsmål: Har kommunen haft så lidt orden i egen organisation og i egne procediurer, at medarbejderne har manglet klare retningslinjer, og derved blevet udsat for uretmæssigmistænkeliggørelse?

TOTAL frifindelse af medarbejder i Rudersdal kommune for korruption og bedrageri Læs videre »

27 offentligt ansatte sigtes i bestikkelsessag

05-07-2016 I juni måned sigtede Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) 27 offentligt ansatte for at have taget imod gaver fra privat it-virksomhed. Det vides endnu ikke om personerne er implicerede i den igangværende efterforskning af Atea-sagen, men ikke destomindre bør det tydeligvis fortsat resonere at denne form for opførsel ikke må accepteres her i Danmark. Gaverne har varieret i størrelsesorden fra 4 T DKK til 50 T DKK fortæller statsadvokaten. Blandt de sigtede er ansatte fra Forsvaret, Forsvarets Efterretningstjeneste, Københavns Kommune, Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Udenrigsministeriet m.fl..

27 offentligt ansatte sigtes i bestikkelsessag Læs videre »

Scroll to Top