transparency

Borgerforslag: Reel åbenhed om privat partistøtte

Henover foråret har der været stor fokus på manglende åbenhed om privat partistøtte og metoder til at omgås reglerne. Alle kender sagerne om Britt Bager og Marcus Knuth. Normalt kappes partierne i sådanne sager om strammere regler, mere kontrol og højere straf. Men i denne sag har der været påfaldende tavst. Det er som om, der er en uudtalt enighed om, at dette er sagen, der skal gå væk af sig selv. Nu gik det ud over Venstre. Men der er en bred interesse heri. Den er bare lidt forskellig alt efter, hvordan partierne finansierer deres aktiviteter. Vi står midt i én af Danmarkshistoriens dyreste valgkampe. Og metoderne til at samle penge ind til partier og kandidater er mange. Nogle partier har erhvervs- og pengeklubber. Som noget af det nye bruger kandidater facebookindsamlinger, som har vist sig at være ret effektivt. Derfor opfordrer Transparency International Danmark til, at man støtter et borgerforslag om at skabe reel åbenhed om privat partistøtte.

Borgerforslag: Reel åbenhed om privat partistøtte Læs videre »

Konference om politisk korruption

Transparency International Danmark deltog i en konference om politisk korruption i Polens hovedstad fra d. 8.-10. maj 2019 Hovedformålet bag konferencen var at øge viden og forståelse om politisk korruption i TI chapters og at forbedre evner til at analysere forskellige cases af politisk korruption. Konferencen blev afholdt i samarbejde mellem Transparency Internationals hovedsekretariat i Berlin, OSCE (Organization for Security and Co-operation in Europe) og ODIHR (Office for Democratic Institutions and Human Rights).

Konference om politisk korruption Læs videre »

Fælles opfordring til reel åbenhed om privat partistøtte

En række organisationer sender i dag sammen med Transparency International Danmark en opfordring til det nye Folketing om at skabe reel åbenhed om privat partistøtte. Danmark topper listen over de mindst korrupte lande i verden. Det er en plads, vi er stolte af, men vi har også ’sorte pletter’, og én af dem er hemmelighedskræmmeriet om privat partistøtte. Dét må vi få gjort noget ved. Og vi står ikke alene. Store danske medier, Børsen, Jyllands-Posten, Politiken og Mandag Morgen har på lederplads i 2019 udtrykt den samme opfordring. Du kan læse lederene ved at trykke på dem. Vi har i et godt demokrati brug for stærke partier. Partier har brug for finansiering til deres arbejde. Derfor er privat partistøtte helt naturligt. Men det må ikke være sådan, at man i hemmelighed kan købe sig til indflydelse eller til adgang til politikere. Derfor må der være åbenhed. Det er i donorernes interesse og dermed også i partiernes interesse. Derfor er vi så glad for, at en række organisationer har modet til at stå som medunderskrivere, og vi opfordrer alle, der deler vores ønske, om at skrive sig på. Medunderskrivere: Dansk Sygeplejeråd; Danske Fysioterapeuter; Det Økologiske Råd; Farmakonomforeningen; FOA – Fag og Arbejde; Frie Skolers Lærerforening; HKKF – Hærens Konstabel- og Korporalforening; Kriminalforsorgsforeningen; Retspolitisk forening; Skuespillerforbundet; Teknisk Landsforbund; Transparency International Danmark. Du kan læse opfordringen ved at trykke her. Læs også Børsens artikel om opfordringen her.

Fælles opfordring til reel åbenhed om privat partistøtte Læs videre »

Hjælp os med vores kampagne til Folketingsvalget

Valgkampen er i fuld gang på trods af, at valget ikke er udskrevet endnu. Partierne markedsfører allerede deres politik og indsamler penge til deres kampagner. Og i den sammenhæng har de seneste par måneders forsidehistorier gjort, at der har været stor fokus på reglerne om privat partistøtte. I Transparency International Danmark arbejder vi aktivt på at få ændret disse regler. Vi tror på, at gennemsigtighed i partistøtte er en vigtig del af vælgerens demokratiske ret. Men den politiske stemning har ikke hidtil været at ændre det. Hvis du vil vide mere om vores position og partiernes holdning om privat partistøtte, kan du læse et fakta-ark om en undersøgelse, en gruppe af vores frivillige har foretaget. Undersøgelsen viser bl.a. hvilke partier, som gerne vil bevare den nuværende grænse for privat partistøtte og hvilke partier, som vil sænke grænsen for at sikre mere åbenhed Læs her faktaarket om partiernes holdning til privat partistøtte Vi gør en stor indsats i medierne. Du kan også gøre noget ved at bruge din stemme, bl.a. på de sociale medier. Du kan læse om hvordan nedenfor. Vi håber, du vil være med.

Hjælp os med vores kampagne til Folketingsvalget Læs videre »

Generalforsamling

Transparency International Danmark har afholdt årets generalforsamling med et spændende oplæg af Cavlingsprismodtager Michael Lund. Det var en vellykket aften med gode og interesssante bidrag fra medlemmer og interessede deltagere. Årsrapporten blev godkendt, det kommende år blev præsenteret, og en ny bestyrelse blev valgt. Se bestyrelsen her. Vi glæder os til endnu et spændende år i Transparency International Danmark.

Generalforsamling Læs videre »

Gå-hjem-møde om snyd og demokrati

Sager om hvidvask i Danske Bank og svindel med offentlige midler i Socialstyrelsen har for alvor sat snyd på dagsordenen. For kan alle finde på at snyde? Bliver dem, der snyder, i højere grad ansat i den finansielle sektor frem for andre steder? Og hvordan kommer vi bedst snyd til livs? Det og meget mere kunne du blive klogere på, da VIVE og Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet inviterede til gå hjem-møde om snyd, demokrati og whistleblowing.  Næstformand i Transparency International Danmark, Jesper Olsen, deltog i panelet og i nogle interessante diskussioner om emnet. Se hele begivenheden her Den nye forskning viste bl.a., at der udvises større tegn på snydeadfærd bland studerende med præference for et job i den private sektor frem for den offentlige. Studiet viste også, at der udvises større tegn på snydeadfærd i højkorrupte kontra lavkorrupte lande. Du kan læse den videnskabelige artikel med forskningsresultaterne i vores nyhedsbrev ved at trykke på knappen nedenfor Læs vores nyhedsbrev om forskningen her Læs Informations artikel om forskningen her

Gå-hjem-møde om snyd og demokrati Læs videre »

Scroll to Top