Ikke-kategoriseret

TI regionalt møde i Lissabon

ECA = Europe & Central Asia TI’s nationale chapters er organiseret i regioner. Danmark er med i ECA, som omdatter Europa og Centralasien. Der er ca. 50 chapters i ECA, heraf 28 fra EU. Fra Nuuk i vest til Vladivostok i øst. Fra Thule i nord til Ankara i syd. ECA dækker næsten hele spektret på Corruption Perception Index, fra Danmark/Finland på plads nr. 1 til Kirgistan på plads nr. 154. TI afholder hvert år møder for chapternes repræsentanter: Regionale møder i forsommeren og globale møder i senefteråret. Det regionale ECA-møde fandt sted 5.-7. juni i Lissabon og havde samlet ca. 150 deltagere. Fra TI-DK deltog foreningens formand Knut Gotfredsen. Agenda Formålet med de regionale møder er dels kommunikation fra TI-S (hovedkontor) til de nationale chapters, dels drøftelser om implementering af TI’s strategi og endelig møder mellem de enkelte chapters om fælles interesseområder. Strategiske områder “No impunity” er et af de vigtige punkter på TI’s agenda. Det kan nærmest oversættes ved “Ingen straffrihed”. Målet er dels at retsforfølge korrupte magthave m.fl., dels at returnere de stjålne værdier til staterne og dermed befolkningerne. Der var nogle meget spændende indlæg fra bl.a. Rusland og andre østeuropæiske lande og fra de mere fjerne centralasiatiske lande, bl.a. Kazakstan. Der blev drøftet detaljerede handlingsplaner og aktivitetsområder, men det er også klart, at den korrupte klasse vil ikke passivt se til at deres værdier tages fra dem. Derfor ser man også i de mest korrupte lande, at der kan være væsentlige personlige og/eller økonomiske risici for TI’s medarbejdere og frivillige. Den finansielle sektor er et andet væsentligt punkt på TI’s agenda. Dels er der den korrupte forretningsadfærd i sektoren selv (for eksempel er summen af de bøder, som den engelske banksektor er idømt for manipulation af LIBOR-renten større end Ghana’s BNP). Dels er der sektorens rolle og adfærd i relation til håndteringen af udbyttet fra korruption (og anden kriminalitet) og placering af pengene i pengely/skattely. Der er mange gæt på hvor mange trillioner USD der er tale om, men et præcist tal kan i sagens natur ikke opgøres. TI’s Private Sektor gruppe arbejder bl.a. med den finansielle sektor. Den økonomiske krise har ikke svækket korruptionen, snarere tværtimod. Det blev også understreget i foredraget af Nicola Bonucci, som er chef for OECD’s juridiske afdeling. Han konstaterede bl.a. at OECD’s medlemmer ikke gør en tilstrækkelig indsats for at bekæmpe bestikkelse i udlandet (det gælder desværre også Danmark). Måske betyder den økonomiske krise, at virksomhederne er lidt mere ivrige efter udenlandske ordrer og måske også at myndighederne ser mere igennem fingre med det. Andre chapters Det var rigtig spændende for mig at møde TI-folk fra de mange chapters. Der lægges fantastisk megen energi og entusiasme i landene, så man må tro på at det hjælper, selvom det er på den lange bane. Et af de områder, som jeg fulgte opmærksomt var “Local Integrity Studies”, dvs. måling af korruption/integritet på niveauet under nationalstaten (i Danmark er det kommuner og regioner). Mange chapters har gennemført eller er igang med at gennemføre sådanne analyser. Det var tankevækkende at se præsentationen fra Bosnien-Hercegovina, hvor kommunerne var farvelagt efter graden af korruption (baseret på rimeligt detaljerede data). Korruption i kommuner og regioner er et af TI-DK’s strategiske satsningsområder, og det bliver spændende at se resultatet for danske kommuner om et par år. Også Norge havde et spændende projekt igang på området. Der var også en workshop om privat partistøtte i EU. Det er jo rigtig vigtigt her op til valget i maj 2014 til EU-parlamentet. TI-DK vil forsøge at præge reglerne i Danmark, men spørgsmålet er om Folketinget “bider til bolle” eller fortsat sylter den opstramning af lovgivningen, som Danmark for 10 år siden forpligtede sig til i Europarådet. Sammenfatning Det var et spændende møde. Når man ser hvad andre TI chapters skal kæmpe imod, bliver man taknemmelig for at leve i et af de mindst korrupte lande i verden. Men det giver bestemt også en forpligtelse til at dele vores erfaringer med andre (og huske selv at lære af de andre).

Åbenhed omkring selskabers ejerforhold

G8 og finansiel transparens G8-lederne drøftede på deres årlige møde i juni i Nordirland behovet for at gøre det finansielle system mere gennemsigtigt. David Cameron opfordrede til at finansiel åbenhed skulle være kernen i dette års G8-dagsordenen. Der er en enkel, omkostningseffektiv måde at tage et stort skridt mod at realisere denne vision – alle selskaber (og fonde) skal offentligt registrere navnene på deres reelle ejere. Desværre udestår det endnu for G8-lederne at overbevise verden om, at der kommer mere end store fagter og store ord ud af G8-mødet. “Alt for mange mennesker har været i stand til at gemme sig bag en hemmelig bankkonto langt uden for rækkevidde af retfærdighed.” siger Huguette Labelle, formand for Transparency International. Transparency International er med i Financial Transparency Coalition. Det er vi bl.a. fordi udbyttet fra korruption ofte havner i “pengely” (sammen med bl.a. penge fra organiseret kriminalitet og andre ulovlige pengestrømme). Vi bruger her betegnelsen “pengely” fremfor “skattely”, da formålet ikke primært er at reducere eller undgå beskatning, men helt at hemmeligholde pengenes eksistens. Pengely I dag kan de som betaler bestikkelse sammen med korrupte embedsmænd hvidvaske eller skjule penge og og desuden unddrage sig beskatning ved at maskere kilden til de ulovlige midler. Det sker ofte gennem koncentriske cirkler af skuffeselskaber, der ikke har nogen legitim økonomisk formål eller virksomhedsdrift. Eksistensen af disse skuffeselskaber er fremgår i myndighedernes registre, men ofte er der ikke noget krav om, at dokumentere hvem der reelt ejer selskabet. I nogle lande kan man nøjes med en “nominee” (stråmand) eller man kan sågar nøjes med ihændehaverbeviser. Denne uklarhed omkring ejerforhold gør det yderst vanskeligt for bankerne til at foretage risikovurdering af deres nuværende eller potentielle kunder, f.ex. i forhold til hvidvask. Som en illustration af problemets alvor viser rapporten Stolen Asset Recovery Initiative fra Verdensbanken, at sådanne selskaber med ukendte ejere blev brugt i næsten alle store korruptionssager. Kast lys på skuffeselskaber Hvis man skal slippe godt fra korruption med store beløb kræver det et sikkert “pengely” og nogle medhjælpere (f.ex. en stor og anerendt global bank), men først og fremmest “diskretion”. De fleste lande har flere offentlige og kommercielle selskabsregistre, der indsamler en bred vifte af oplysninger om selskaber registreret i deres jurisdiktion. I Danmark er det Erhvers- og Selskabsstyrelsen. Men denne information er uensartet fra land til land og der er stor forsel på hvad der registreres og hvad der er offentligt tilgængeligt Visse oplysninger er normalt tilgængelige for andre myndigheder (måske også andre landes myndigheder) efter anmodning. Men denne adgang til information er selvfølgelig begrænset til de oplysninger, som er registreret. I dag har 77% af EU’s selskabsregistre ikke engang registreret navne på de reelle ejere af virksomheder. G8-lederne burde have aftalt, at vedtage lovgivning, der pålægger virksomheder registreret i deres territorier og oversøiske jurisdiktioner at give fuld og regelmæssigt ajourførte oplysninger om deres reelle retmæssige ejere til de offentlige registre. Forudsat ukorrekte oplysninger eller ikke-vedligeholdte oplysninger bør resultere i alvorlige sanktioner, herunder strafferetlige sanktioner for forsætligt at give forkerte eller vildledende oplysninger. Gennemsigtighed er billig og omkostningseffektiv Etablering og ajourføring af disse selskabsregistre er en enkel og omkostningseffektiv måde at bevæge sig i retning af et mere gennemsigtigt finansielt system. EU-kommissionen anslår, at omkostningerne til at udvide selskabsregistrene i EU til også at omfatte ejerskab ville koste EU-regeringerne 15-30 M EUR årligt, men at man vil få mindst det dobbelte ind dels ved beslaglæggelse af ulovlige penge og dels ved et forøget beskatningsgrundlag. Nogle tal De 100 største koncerner på London Stock Exchange omfatter 34.216 datterselskab, joint ventures og associerede virksomheder. (Kilde: ActionAid) I 150 korruptionssager med store beløb var 172 virksomheder involveret med ialt 800 anonyme selskaber med mere end 50 MIA USD (Kilde:2011 World Bank StAR rapporten “The Puppet Masters”). Man kan lave et anonymt skuffeselskab online på under 10 minutter. Prisen kan være så lav som 5.000 DKK. For yderligere 3.000 DKK kan den reelle ejer af skuffeselskabet få en bankkonto og et kreditkort knyttet til bankkontoen. Links Download rapporter fra Financial Integrity om bl.a. ulovlige pengestrømme her Download alle rapporterne fra StAR-gruppen

Med Villy og Knut i Mexico City

UNDP konference UNDP (FN’s udviklingsorganisation) og den danske ambassade i Mexico afholdt den 8. maj et seminar om korruption i Mexico City. Fra Danmark deltog udenrigsminister Villy Søvndal, Jens Olsen fra Folketingets ombudsmand, Jens Lundsgaard fra Erhvervs- og Vækstministeriet samt TI-DK’s formand Knut Gotfredsen (undertegnede). Villy Søvndal holdt en virkelig god tale på fremragende engelsk ! Fra Mexico deltog bl.a. formanden Federico Reyes Heroles og direktøren for Transparency International Mexico samt en nyvalgt senator. Formålet med seminaret var at drøfte hvorledes korruptionsstatus er i Danmark (#1 i Corruption Perception Index) og Mexico (#105 på CPI) og hvilke initiativer der er igang. Jeg fik lov til at fortælle historien om hvordan vi i Danmark knækkede korruptionskurven, bl.a. med embedsmandsreformen i 1840’erne og med en stor social kapital med tillid som en vigtig faktor. Jeg kunne også konstatere, at Danmarks offentlighedslov er dårligere end Mexico’s. For mig var det fantastisk interessant at høre om kampen mod korruption i Mexico og at forstå det lange seje træk der kræves for at komme korruptionen til livs. Der var også mange spændende initiativer, bl.a. et lovkrav om “social witness” (repræsentant for borgerne) i alle store offentlige investeringer. Disse repræsentanter udpeges af TI-Mexico blandt sagkyndige og skal sikre samfundets interesse (bredt  forstået) i projektet fra start til slut. Det vil være interessant at prøve dette på store danske projekter. Transparency Mexico Jeg havde også lejlighed til at møde medarbejderne på vores kontor i Mexico City. Der er 16 fuldtidsansatte, og de laver rigtig mange spændende ting. Jeg kunne forstå, at korruptionen er meget forskellig i Mexico’s delstater, da centralregeringen ikke har fuld kontrol over delstaterne (vel nærmest som i USA). Det var meget inspirerende med tanke på den strategi 2013-2017, som TI-DK er igang med at implementere. Nogle Facts For at få en indikation af forskellene mellem Danmark og Mexico kan det være nyttigt med nogle nøgletal: Nøgletal Mexico Danmark Areal  km2 (* DK excl. Grønlands 2.166.000) 1.972.000 44.000 * Kultur Meget gammel Gammel Befolkning 110 M 5,5 M Forventet middellevetid (Male/Female) 74 M / 78 F 76 M / 81 F CPI score/placering 34 / # 105 90 / # 1 RTI score/place (Right to Information) 119 / # 6 63 / #78 Happiness score/placering 230 / # 51 273 / # 2 Human development index 84,2 95,2 Det hører også med til billedet, at Danmark er 1 stat, mens Mexico er en forbundsstat bestående af 19 delstater samt Mexico City. Du kan se Knut’s præsentation her: UNDP conference Mexico DF 20130508

Hellere sige nej til en kontrakt end vinde den ved urent trav

Adm. Direktør for den danske medicinalvirksomhed Coloplast, Lars Rasmussen, var klar i sin retorik: Det er bedre at sige nej til en kontrakt og miste en ordre, end at vinde den ved at betale bestikkelse. Så kort kan det siges. Og det var et budskab, der lød igen og igen på konferencen som Transparency International Danmark afholdt d. 30. maj i et samarbejde med CBS og Dansk Industri. Her var den private sektor mødt talstærkt op for at tale om og lære at håndtere udfordringer med den korruption, som de ikke sjældent bliver mødt med, når de opererer internationalt. Konferencen blev afholdt i CBS’s undervisningslokaler, hvor ca. 100 virksomheder deltog som aktive studerende. De benyttede dagen til at suge ny viden til sig, erfaringsudveksle, bytte visitkort og diskutere deres daglige udfordringer med korruption og bestikkelse. Der var på konferencen lagt stor vægt på den praktiske håndtering af udfordringer med korruption.  Det betød oplæg om hvor man finder data til sin risikostyring og due diligence, hvordan og hvorfor man opretter whistleblowing-systemer og erfaringer med deres effekt, hvordan man udvikler en anti-korruptionspolitik og får både den øverste ledelse og medarbejderen på gulvet til at tage aktivt ejerskab gennem træning og involvering, bud på hvordan der kan kommunikeres om korruption, erfaringer med at samarbejde med andre om anti-korruptionsinitiativer og meget mere. I alt blev der præsenteret 13 virksomhedscases, som blev skudt i gang af den internationale formand for Transparency International Danmark Huguette Labelle. Hun sendte fra morgenstunden optimisme ud i plenum, om at det går den rigtige vej i kampen mod korruption, og at virksomheder ved netop at tage deres ansvar alvorligt er med til at hindre udbredelse af korruption og bestikkelse. Hun slog dog også fast, at verdens stater og regeringer har et stort ansvar, og at det er i fællesskab udfordringen skal løses. Konferencen blev afrundet med løfter fra Investering- og Handelsminister Pia Olsen Dyhr, der lancerede et initiativ om at hjælpe mindre og mellemstore virksomheder i kampen mod korruption. Et initiativ vi i Transparency International Danmark venter spændt på at se udfoldet i den nære fremtid. Konferencen og samarbejdet mellem TI-DK, CBS og Dansk Industri viste med al tydelighed, at emnet korruption og bestikkelse bestemt har stor interesse i den private sektor i Danmark, og er noget der tages seriøst på direktionsgangene. Men som Lars Rasmussen meget rammende beskrev, så er det kun gennem vedvarende opmærksomhed på emnet, at risikoen kan minimeres, for at en medarbejder et sted ud i verden egenrådigt beslutter at betale bestikkelse. Det er derfor umuligt at give garantier på at være korruptions-fri. Men ved at tage emnet seriøst og sætte ind med politikker, træning og sende et klart signal fra den øverste ledelse, er man nået et langt stykke vej med at få vist omverdenen, at her er der ingen grund til at spilde sin tid med at forlange penge under bordet. Og præcis sådan går en klar og aktiv anti-korruptionspolitik hen og bliver penge værd på bundlinjen.

Danmark bagud i kampen mod bestikkelse i udlandet

Danmark har i 2000 tilsluttet sig OECD’s konvention mod bestikkelse i udlandet (OECD Convention on Combating Bribery of Foreign Public Officials in International Business Transactions). Konventionen har til formål at bekæmpe bestikkelse i forbindelse med eksport, og de lande, som har underskrevet konventionen står for næsten 70% af verdens eksport. De tilsluttede lande skal dels påse, at deres lovgivning opfylder konventionens krav og dels sikre en tilstrækkelig håndhævelse. OECD følger op på de enkelte lande i en række “fase-rapporter”. OECD har nu afleveret fase 3 rapporten om Danmarks efterlevelse af konventionen og der er en række alvorlige påtaler på grund af manglende indsats. Rapporten er på engelsk, fylder 67 sider, og er forfattet af en finsk og en slovakisk statsanklager, som har stået for gennemgangen. Nogle steder er sproget lidt juridisk spidsfindigt, men som hovedregel er det klart og tydeligt. Håndhævelsen af forbud mod bestikkelse ligger hos Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) og fase-3-rapporten giver en meget skarp påtale af de manglende resultater i efterforskning og retsforfølgelse: I de 12 år, hvor Danmark har være tilsluttet konventionen er der reelt kun 1 sag indenfor konventionens område, hvor der er givet sanktioner, og det endda ikke ved domstolene men ved et forlig. Denne sag handler om firmaet MissionPharma, som bestak 2 hollandske konsulenter, som arbejdede for FN (UNDP). Herved opnåede MissionPharma store ordrer (143 M USD eller ca., 850 M DKK) på medicin til Den Demokratiske Republik Congo. MissionPharma betalte ialt 23 M  DKK som del af forliget. Det skal bemærkes, at de 14 sager, som SØIK har afsluttet mod danske virksomheder i relation til Olie-for-Mad skandalerne falder udenfor OECD konventionen, da sanktionerne ikke vedrører bestikkelse (var forældet), heller ikke overtrædelse af embargo (også forældet) men kun konfiskation af fortjenesten. Iøvrigt blev 13 af de 14 sager afgjort ved forlig og kun en ved domstolene. Efterforskningen har ikke været tilstrækkelig målbevidst, således har man lukket 2 sager, fordi de lande, hvor man søgte beviser (Malta og UAE) ikke besvarede SØIK’s henvendelser. De lovmæssige initiativer hører naturligvis under justitsministeriet, og her giver fase-3-rapporten påtaler for bl.a.: Utilstrækkelige strafferammer for bestikkelse og regnskabsfusk. Manglende præcisering af hvornår “smørelse” kan tillades. Manglende beskyttelse af whistleblowere i såvel den offentlige som i dne private sektor. Transparency International finder det meget beklageligt, at Danmark – som ellers ligger pænt internationalt på anti-korruptions-indekset CPI – i den grad er bagud når det gælder håndhævelse af forbuddet mod danske virksomheders brug af bestikkelse i udlandet. Læs hele rapporten her

Invitation til stor konference om korruption i den private sektor

Torsdag d. 30. maj kl. 9:00 åbner dørene til årets store konference om korruption i den private sektor. Transparency International Danmark er stolte over at kunne præsentere to prominente internationale hovednavne: Formand for Transparency International Huguette Leballe og Administrerende direktør for Coloplast A/S, Lars Rasmussen som konferencens keynote speakers. Korruption og bestikkelse er ulovligt. Samtidig er det en realitet danske virksomheder i stigende grad må forholde sig til, når de opererer på de internationale markeder. Det stiller virksomhederne i en situation, hvor international lov og lokal praksis støder sammen. Transparency International Danmark inviterer sammen med CBS og Dansk Industri til heldagskonference den 30. maj 2013 om den private sektors rolle og muligheder i den internationale kamp mod korruption. Konferencens målgruppe er først og fremmest danske virksomheder. Sigtet er at styrke deltagernes forståelse af virksomhedernes ansvar og muligheder i den internationale kamp mod korruption, herunder de praktiske implikationer heraf. Internationale eksperter og praktikere i anti-korruption vil indlede med korte, overbliksgivende oplæg. Herefter vil konferencen stille skarpt på en række centrale temaer, der gøres til genstand for drøftelse med konferencedeltagerne. Der vil således blive rige muligheder for at stille spørgsmål og diskutere undervejs. Der er kun et begrænset antal pladser, derfor opfordrer vi til at man tilmelder sig hurtigst muligt. Tilmelding sker direkte gennem konferencens hjemmeside: Konference Undgå korruption 30. maj. Tilmeldingen lukker d. 1. maj 2013. Konferencens tre temaer tæller Lovgivning – hvilke regler gælder? Når danske virksomheder opererer globalt, skal de stå på mål for korruptions- og bestikkelseslovgivning af ekstraterritorial karakter, et forhold som mange virksomheder endnu ikke er klar over. Danske virksomheder er således underlagt skærpet lovgivning i USA og Storbritannien når de, eller deres tætte forretningsforbindelser, gør forretning i lande som Kina, Mexico, Rusland, Brasilien eller Sydafrika. Det betyder, at hvad der i et land betragtes som almindelig praksis, eksempelvis ’smøring’ eller graciøse gaver, pludselig kan blive lovstridigt jævnfør reglerne i et andet land. Vi vil kigge nærmere på international lovgivning, de mulige konsekvenser af ikke at følge den, reglerne for smørelse, samt muligheder og udfordringer med whistleblower-ordninger der etableres på tværs af landegrænser. Nøgleord: UK Bribery Act Foreign Corrupt Practices Act Dansk anti-korruptionslovgivning Regler og håndtering af smørelse Whistleblowing-ordninger på tværs af grænser Lov versus lokal praksis Compliance programmer og risiko-analyser Proces og praksis – hvordan bekæmper vi korruption og bestikkelse i hverdagen? Der er ofte forskel på hvad vi siger vi vil gøre, og hvad vi rent faktisk gør. Det gælder også i kampen mod korruption og bestikkelse. Med knappe ressourcer og mange arbejdsopgaver er det en daglig udfordring at få alle i virksomheden til at bruge og efterleve de udstukne retningslinjer. Hvordan sikrer man sig eksempelvis at ingen medarbejder eller tæt forretningsforbindelse bliver fristet til at modtage eller give ekstravagante gaver, bruge en del af sin bonus til bestikkelse, eller begår underhåndsaftaler med en leverandør? Her kan virksomhederne lære af hinandens erfaring med anti-korruption i praksis. Få blandt andet indblik i hvorledes en anti-korruptionspolitik kan udformes, medarbejdere kan trænes, whistleblower-ordninger kan etableres og risikovurderinger udformes. Nøgleord: Anti-korruptionspolitik og implementering Udarbejdelse af risiko-analyser Træning af medarbejdere Effektive whistleblower-ordninger Fælles fodslag – kan virksomhederne samarbejde med hinanden og andre aktører om anti-korruption? Her vil vi fokusere på de muligheder, virksomheder kan skabe sig ved at samarbejde i kampen mod korruption.  Der er efterhånden god erfaring med branchesamarbejde om fælles kodeks, integritets pagter og inddragelse af ngo’er og myndigheder i at løse konkrete udfordringer. Samtidig er frivillig afrapportering af udfordringer med korruption og bestikkelse blevet mere og mere populært, herunder større gennemsigtighed om brud på virksomhedens kodeks og politikker. Deltagerne vil få indsigt i de muligheder, der ligger i at gå sammen med andre om at bekæmpe korruption og bestikkelse, herunder viden om konsekvenserne af at være mere åben om virksomhedens udfordringer i forholdet til konkurrenter og andre aktører. Nøgleord: Branche initiativer til bekæmpelse af korruption og bestikkelse Samarbejde med ngo’er og myndigheder Integritets pagter på offentlige udbudsprojekter Rapportering om udfordringer med korruption og bestikkelse

Penge, politik og magt

Indlæg til offentlig høring på Christiansborg 19. april 2013 om lobbyisme. Poul Riiskjær Mogensen, Transparency International Danmark. ”Jeg vil gerne indlede med at takke arrangøren for invitationen til denne offentlige høring, som giver mig lejlighed til at fremføre synspunkter, som er centrale og højt prioriterede i Transparency International. Det giver mig samtidig mulighed for at videreformidle Transparency Internationals støtte til og interesse for fremskridt på dette komplekse område. Transparency International Danmark afholdt allerede for 5 år siden et velbesøgt offentligt arrangement om denne problemstilling med repræsentation fra Public Affairs-sektoren, og vi har taget tråden op igen i det Nationale Integritets System-studie, som blev offentliggjort for et par år siden. Transparency Internationals bidrag er måske ikke primært konkret viden om de særlige danske forhold men snarere højt prioriterede holdninger, vurderinger og værdier, som jeg håber, kan afprøves og fremmes også ved denne høring. Interesseartikulation anses normalt for at være en værdifuld og alment accepteret del af den demokratiske proces, som formidler uundværlig ekspertise, viden og holdninger til det politisk-administrative niveau. Måske er denne helt selvfølgelige konstatering her i landet ikke helt så selvfølgelig længere. På trods af den indbyggede skævhed kan interessevaretagelsen betragtes som en udveksling af goder snarere end en ensrettet påvirkning. De, der besidder værdifuld information, kan etablere sig som essentielle sparringspartnere for systemet. Ved at levere information til embedsmænd og parlamentarikere skaber lobbyisterne et gensidigt afhængighedsforhold, hvor de til gengæld modtager information om kommende udspil eller parlamentarikernes synspunkter. Der er således tale om noget for noget. I almindelighed foregår interesseartikulationen rimeligt åbent og kendt i form af institutionelle aktører – interesseorganisationer, hvis aktiviteter og holdninger er anerkendte som legitime og som derfor også kan afbalanceres af andre aktører samt i et eller andet omfang kontrolleres demokratisk internt i de pågældende organisationer. Dette sætter naturlige rammer og begrænsninger for valg af virkemidler og handelsvarer. Også den ofte dermed sammenhængende økonomiske støtte er kendt. Den nødvendige regulering heraf er et åbent issue, som er til at tage og føle på, og som løbende følges op og diskuteres både nationalt og internationalt. Totalt manglende transparens kan derimod skabe grobund for mistanker og rygtedannelser om brugen af mindre fine midler uden for kontrol hos primært bureau-lobbyister og lobbyister fra store private interessenter. Disse artikulerer ikke på forhånd kendte interesser, man kender ikke deres faglige områder og deres drivkraft er af privat-/virksomhedsøkonomisk karakter. Der er ingen interne eller strukturelle eksterne kontroller på deres virkemidler eller alment accepterede etiske kodekser for deres virke. Deres lobbyvirksomhed er tilmed ikke alment kendte i offentligheden og der er ingen særlige og åbne sanktioner ved uacceptabel adfærd. En sådan risiko for uacceptabel adfærd vurderes af Transparency International til at være latent tilstede konstant internationalt, hvad enten det drejer sig om misinformation, videreformidling af pengestrømme eller evt. direkte afpresning, dvs. også af hensyn til sektoren selv. Den internationale vurdering er tilsvarende, at denne latente risiko i sig selv er tilstrækkelig til at begrunde en særlig regulering også af i øvrigt lovlig aktivitet af hensyn til risikoen og faren for misbrug og brodne kar. Transparency International vil derfor svare ja til det fundamentale spørgsmål, om det rager andre, hvem der påvirker vore beslutningstagere med hvilke midler og på vegne af hvilke interesser. Kravet om fortrolighed må afvejes mod nødvendigheden af en oplyst offentlighed og en respekt for vælgernes krav om viden. Den sårede stolthed over at måtte erkende, at geniale ideer ikke altid er ens egne, må overvindes. Om transparens i denne forbindelse så skal forstås som åbenhed eller kontrol er mindre afgørende. Begge dele kan formentlig være af værdi i forskellige situationer. Politikere er også mennesker og kan begå fejl eller bevidst – på grund af lav etisk standard hos lobbyister -blive ført bag lyset. Også de kan derfor nyde godt af og have behov for beskyttelse i form af regler for og kontrol med lobbyvirksomhed. Hvad er så de europæiske erfaringer på området? Transparency International i Europa har over en bred kam udpeget lobbyismeområdet som et af de helt kritiske områder for manglende transparens i de demokratiske processer. En hovedkonklusion i et større fælleseuropæisk integritetsstudie er, at i de fleste europæiske lande er lobbyisters virksomhed indhyllet i hemmelighedskræmmeri og dermed en væsentlig årsag til bekymring. Det er, når lobbyvirksomheden er uigennemsigtig og ureguleret, at problemerne opstår. Ikke mindst store virksomheders lobbyvirksomhed kan give anledning til bekymringer, fordi denne ofte involverer foretagender med store økonomiske midler til deres rådighed. Der er en naturlig risiko for, at der over tid udvikler sig tætte relationer mellem lovgivere og sådanne virksomheder, og at disse dermed får unødig og urimelig indflydelse på politik og politikkere. Formålet med regulering af lobbyvirksomhed er at gøre offentligheden bekendt med interesserne bag forslag og med links mellem lobbyister og politikere. Regulering af lobbyvirksomhed er en relativt ny praksis og lovgivningen halter bagefter. De fleste europæiske lande har endnu ikke gennemført lovgivning sigtende på at kontrollere lobbyvirksomhed, og de der har, mangler håndhævelsesmekanismer og sanktioner ved manglende overholdelse af lovgivningens regler. Kun 6 ud af de 25 undersøgte lande i det fælleseuropæiske studie fra Transparency International har reguleret lobbyvirksomhed i en eller anden grad – nemlig Frankrig, Tyskland, Litauen, Polen, Slovenien og England. Inden for denne gruppe har kun Litauen og Polen egentlige nationale lobbyvirksomhedslove. Ungarn forsøgte at regulere lobbyvirksomhed gennem lovgivning i perioden 2006 – 2010, men dette blev rullet tilbage i 2011. Der har ligeledes været gjort en række mislykkede forsøg på at lovgive på området i Bulgarien, Letland og Rumænien. Slovenien har et obligatorisk register over lobbyister, reguleret igennem deres generelle antikorruptionslovgivning fra 2010. Frankrig og Tyskland har frivillige registre, men forsøger begge at tilskynde lobbyister til at registrere sig ved at give de registrerede lettere adgang til de nationale parlamenter. På grund af registrenes frivillige karakter og manglen på regler indeholdende krav om økonomiske oplysninger fra registrerede lobbyister, bliver begge landes ordninger kritiseret for at være for svage. Hertil kommer, at det tyske register kun dækker organisationers lobbyvirksomhed, medens f.eks. virksomheder og advokatfirmaer ikke er medtaget i registret. I Storbritannien indførte regeringen i 2010 …

Penge, politik og magt Læs videre »

EU skærper indsatsen mod korruption

EU kommissionen vil iværksætte nye initiativer for at bekæmpe korruption indenfor den Europæiske Union. Det sker under DG Home Affairs som ledes af den svenske EU kommissær Cecilia Malmström. Hun talte herom på en workshop i Göteborg i marts. Det er vel og mærke afdelingen for organiseret kriminalitet og menneskesmugling, som initiativet hører under (sammen med bl.a. hvidvask og falskmønteri). Man må så sige, at “handskerne er taget af” ved denne sammenkædning. Den formelle start på processen sker til juni, når EU udsender deres anit-corruption report. Først lige nogle af de store tal i EU, dvs. de 27 medlemsland: Element MIA EUR/ÅR MIA DKK/ÅR Samlet BNP i EU 13.000 100.000 Danmarks BNP 250 1.900 EU’s budget 130 1.000 Korruption koster 100 750 Skatteflugt og -unddragelse koster 1.000 7.500 De 2 nederste tal er i sagens natur kun skønnede, da de jo ikke fremgår af noget regnskab eller selvangivelse. Som en optakt var der den 9. april drøftelse med EU parlamentet med udgangspunkt i en rapport af professor Alina Mungiu-Pippidi fra Hertie School of Governance: The good, the bad and the ugly: Controlling Corruption in the European Union. I rapporten analyserer man på grundlag af en række meget forskellige datakilder hvad der er årsager til korruption og hvad der er af følgevirkninger. Der skelnes tydeligt ikke til moral-kodeks, men udelukkende til hvad der tilsyneladende virker og hvad der ikke virker. Her er nogle af de sammenhænge der identificeres som virkningsfulde og nogle som vurderes at være virkningsløse (placebo). Mindre kontrol med korruption medfører større offentligt budgetunderskud (Danmark bedst, Grækenland dårligst). Mindre kontrol med korruption medfører mindre skattetryk (Danmark bedst, Grækenland dårligst). Mindre kontrol med korruption medfører dårligere ligestilling mellem kønnene (Danmark bedst, Rumænien dårligst). Mindre kontrol med korruption medfører større hjerneflugt dvs. udvandring af de dygtigste (Danmark bedst, Rumænien dårligst). Mindre kontrol med korruption medfører mindre skattetryk (Danmark bedst, Grækenland dårligst). Göteborgs Universitet har et institut for Quality of Government, ledet af professor Bo Rothstein. Her forsker man også i sammenhænge mellem korruption og har også fundet en række sammenhænge, som er statistisk signifikante. Man betegner her det u-korrupte samfund, som et der er præget af “Lighed for alle”. Unstituttet stiller også sine data tilrådighed for alle, så man selv kan analysere dataene. Transparency International har indgået i et partnerskab med instituttet. Du kan læse hele rapporten her Se Quality of Government, Göteborgs Universitet’s hjemmeside her

Den nye offentlighedslov kan svække vores integritetssystem

Transparency International Danmark er bekymrede for konsekvenserne af det forslag til ny offentlighedslov der for øjeblikket behandles i Folketinget. Det har vi udtrykt tidligere gennem forskellige skriverier, belyst ved en konference i efteråret og senest er vi også indgået i samarbejdet med gruppen ”Nej tak til den nye offentlighedslov”. Mens det fremsatte lovforslag selvfølgelig indeholder gode og velkomne elementer, indeholder det også så alvorlige indskrænkninger af retten til aktindsigt, at foreningen mener det overordnet set vil være et alvorligt tilbageskridt for det danske integritetssystem, hvis loven vedtages. Danmark scorer år efter år flotte placeringer på den internationale rangliste ”Corruption Perception Index” – altså en rangliste over opfattelsen af graden af korruption i de rangerede lande. Danmarks flotte placering baserer sig ifølge et nationalt studie foretaget af organisationens danske chapter, primært på en stærk dansk tradition for åbenhed og gennemsigtighed i det offentlige og omkring de politiske beslutningsprocesser. Dog bemærker såvel studiet som andre ranglister og undersøgelser lavet af foreningen, at Danmark blandt andet har en svaghed netop omkring offentlighedsloven og adgangen til aktindsigt. Man understreger, at der er behov for en opdateret lov der bedre afspejler den udvikling der er sket – teknologisk og på andre områder. Mange af disse ting imødekommes også i det foreliggende forslag, men det skal ses i lyset af nogle ærgerlige tilbageskridt. Med det foreliggende lovforslag i funktion, vil alt for meget blive mørkelagt eller overladt til embedsværkets skønsmæssige vurderinger og det er TI-DKs frygt, at vores ellers stærke danske integritetssystem vil lide skade. Man kan risikere at svække mediernes rolle som 4. statsmagt og vagthund, hvilket vil være en meget uheldig konsekvens. Vi kender allerede talrige eksempler på, at journalister via aktindsigt har fundet frem til afslørende dokumentation der har afsløret hvordan visse politikere har baseret deres argumentation for bestemte politiske tiltag på falskt fagligt grundlag, på bestilte tal eller overlagte forglemmelser. Vi har brug for denne mulighed for at kunne kigge de demokratisk valgte i kortene. Med de foreslåede paragraffer i funktion, ville man ikke på samme grundlag kunne have afsløret den daværende sundhedsministers skjulte overbetaling af privatsygehusene, Tamilsagen, eller den nylige sag om de skjulte dagpengetal. Disse er bare enkelte eksempler, men listen er lang. Som det både fremgår af vores Nationale Integritets System Studie fra 2012, og af de seneste års Global Corruption Barometer, så har befolkningen i Danmark i forvejen mindst tillid til politikere og medier. Med denne lov risikerer begge institutioners integritet yderligere svækkelse. Vi ved, at mistænksomheden og mistilliden forstærkes ved manglende gennemsigtighed og dermed vil politikernes troværdighed svækkes yderligere. Samtidig vil det blive endnu sværere for seriøse journalister at finde solide kilder til deres historier. Nogle af de samme historier vil måske komme frem, men i stedet for at bygge på grundig dokumentation, vil de bygge på anonyme kildeudsagn, lækager og andre mere usikre grundlag. Muligheden for aktindsigt har til tider har fungeret korrigerende i afdækningen en konkret sags fulde perspektiv – ind imellem tippes journalister af anonyme kilder, der viser sig at have manglet indsigt i sagens fulde omfang eller væsentlige fakta. Når journalisten gennemgår de dokumenter der fremskaffes ved aktindsigtsbegæringer hjælper dette til at underbygge hele sagen og bringe alle relevante fakta i spil. Vores anbefaling vil således være, at man i første omgang revurderer det fremsatte lovforslag og tager tiden til en grundig og fyldestgørende høring – særligt omkring visse paragraffer, herunder §24 og § 27 stk. 2. Vi respekterer offentlighedskommissionens grundige og omfangsrige arbejde, der ledte frem til det lovforslag Lars Barfod fremsatte i 2010, men vi mener også det var problematisk at man dengang udpegede en kommission der kun havde 2 repræsentanter fra ”offentligheden” og til gengæld en stor overvægt af embedsmænd. Dernæst at det fremsatte lovforslag var et kompromis vedtaget af et snævert flertal og siden kritiseret af andre medlemmer i kommissionen. En så vigtig lov bør ikke bygges på et snævert flertal i den kommissonen regeringen nu så tungt læner sig op ad. Gennemføres loven alligevel som fremlagt, vil vi på det aller stærkeste tilskynde til, at der inkluderes en revisionsbestemmelse og nedsættes en uvildig følgegruppe hvor I vi, blandt andre, får en plads. Dernæst vil vi anbefale, at man som brugere af loven sørger for at bringe alle påklagelige afvisninger om aktindsigt til Ombudsmanden, så der på længere sigt kan etableres en stærk praksis omkring de skønsbaserede paragraffer. Slutteligt ønsker vi at påpege, at gennemførelsen af denne lov endnu en gang understreger vigtigheden af bedre regler for beskyttelsen og rådgivning af whistleblowere. Hvis adgangen til aktindsigt indskrænkes som foreslået i dette lovforslag, vil der i endu højere grad være brug for whistleblowere til at gøre opmærksomme på urent trav. Læse mere om hvad TI-DKs anbefalinger omkring whistleblowing er her. Man kan læse mere om TI-DKs holdninger til lovforslaget, tidligere udsendte pressemeddelelser samt vores politik papir på vores hjemmesiden her.

Transparency International Danmark tager stilling!

Transparency International Danmark udgiver i dag tre policy papirer, som omhandler den private sektor, whistleblowing og partistøtte. Tidligere i år har Transparency International Danmark udgivet et policy papir om offentlighedsloven. Policy papirerne tager alle udgangspunkt i det studie over det Nationale Integritetssystem i Danmark (NIS studie), som Transparency International Danmark udgav i begyndelsen af 2012. I kan læse mere policy papirerne her: Offentlighedsloven Privat partistøtte Whistleblowing Den private sektor

Scroll til toppen